Nyt studie sår tvivl om, hvad 70 procent af universet består af
Forskere verden over har længe troet, at 70 procent af universet består af mørk energi, som er det stof, der får universet til konstant at udvide sig i højere fart. Men i et nyt studie har forskere fra Københavns Universitet testet en model, der i stedet foreslår, at universets udvidelse accelereres pga. mørkt stof med en slags magnetiske kræfter. Hvis modellen holder, betyder det, at mørk energi slet ikke findes, forklarer KU-forsker bag studiet.