For at trække områderne omkring Aldersrogade og Bispeparken i den rigtige retning er kommunen klar med forandringsplaner for de to kvarterer.

Foto ABW

Bispeparken og Aldersrogade er udpeget som udsatte byområder, hvor der er behov for at løfte de fysiske rammer og styrke trygheden. I Aldersrogade er der fx utrygge og nedslidte byrum og et behov for bedre stiforbindelser i området. I Bispeparken har boligerne et stort renoveringsbehov, og der er fx store trafikale barrierer, som blandt andet medfører trafikstøj og hurtig bilkørsel.

For at få gjort op med udsatheden og komme endeligt fri af statens definition som udsatte boligområder er Københavns Kommune klar med forandringsplaner, som skal understøtte en varig positiv udvikling af begge områder. Planerne er første skridt i en forandringsproces, hvor Københavns Kommune sammen med boligorganisationerne tager fat om boligområdernes grundlæggende udfordringer ved at sikre en sammenhængende udvikling på tværs af boligområderne og de kvarterer, de er en del af. Og de nye forandringsplaner skal fungere som grundlag for at skabe mere attraktive byområder gennem de beskrevne løsninger.

Forandringsplanerne er udarbejdet i samarbejde med boligorganisationerne Bo-Vita, fsb og VIBO, og de adskiller sig fra fysiske helhedsplaner ved at fokusere bredere end på selve boligområdet. Dermed er det ikke kun matriklerne, der skal arbejdes med og på, men også den omkringliggende by, så boligområderne integreres bedre i kvarteret. Fx er der fokus på de nære omgivelser og byrum, der har betydning for boligområdets attraktivitet. For Aldersrogade gælder det blandt andet for Krakas Plads, hvor der lægges op til at skabe et godt hverdagsmødested, og der er også planer for at aktivt og attraktivt byrum i Sigynsgade. Ved Bispeparken er Bispebjerg Torv og Frederiksborgvej Nord nævnt som steder, som gennem investeringer vil kunne spille positivt ind i beboernes hverdag og være med til at løfte områderne.

Efter godkendelsen i Borgerrepræsentationen vil Teknik- og Miljøforvaltningen nu fortsætte samarbejdet med boligorganisationerne for at videreudvikle de konkrete projekter, som vil blive forelagt politikerne separat. For at understøtte en positiv udvikling i områderne har Københavns Kommune allerede igangsat femårige områdefornyelser i begge områder. Her understøtter kommunen et løft af områderne gennem fysiske, sociale og kulturelle projekter, som er baseret på en høj grad af borgerinvolvering.

Fakta om forandringsplanerne

Forandringsplaner er strategiske handleplaner, som peger på en række projekter og tiltag, der tilsammen kan være med til at flytte det udsatte område i en positiv retning. Det er en fortælling om boligområdet i fremtiden og de greb, der kan anvendes for at nå derhen. Forandringsplaner peger på mulige investeringer i området med afsæt i både kommunen og boligorganisationen, og viser hvordan de supplerer og understøtter hinanden.

På nuværende tidspunkt anslår fsb, at den fysiske helhedsplan for Bispeparken vil koste ca. 750 mio. kr., mens Bo-Vita anslår, det vil koste ca. 500 mio. kr. for Den Grønne Trekant.

De kommunale projekter søges finansieret via budgetforhandlingerne, hvor de første initiativer indgår i forhandlingerne om budgettet for 2022. Forvaltningen vurderer, at det vil koste ca. 36-70 mio. kr. ved Bispeparken og ca. 30 mio. kr. ved Aldersrogade i kommunale investeringer.

En relativ stor andel af de ressourcestærke beboere flytter fra de udsatte boligområder til andre almene områder (45 %). Det tyder på, at der er et potentiale for at fastholde dem, hvis vi kan gøre områderne mere attraktive. (Fraflytningsanalyse, del 2 2021, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen)

Analysen peger på, at utryghed og kriminalitet er den mest udbredte enkeltstående årsag til, at beboere i de udsatte områder ønsker at flytte fra området.

For at kunne skabe tilknytning og ejerskab til et sted beboerne har lyst til at blive identificeret med, skal stedet forbindes med positive historier eller særlige kvaliteter i området.

Det betyder, at forandringsplanen – ud over at fokusere på selve boligområdet – også fokuserer på mulige forbedringer og investeringer i nærmiljøet og i nye mødesteder. Det kan fx være anlæg af nye byrum, som har en høj kvalitet og en særlig atmosfære, der også kan tiltrække borgere fra andre steder i byen. Det kan både bidrage til en større hverdagsglæde for beboerne i området og bidrage til en ny, positiv og nuanceret fortælling udadtil. Dette er også tanken bag vigtige investeringer i andre udsatte byområder fx Superkilen ved Mjølnerparken og Remiseparken ved Urbanplanen.

Læs pressemeddelelsen her. 

Del på sociale medier