Kolonihaveejere får sommerlicens til tidsbegrænsede parkerings parkeringszoner
Når kolonihavefolket til april i stor stil rykker ind og skaber liv i haveforeningerne rundt omkring i København, er der nok at se til. Huse og haver trænger til kærlige hænder, og det sociale skal også plejes. Og i år følger visse steder som udgangspunkt endnu en opgave. Nemlig at være opmærksom på tidsbegrænset parkering. For netop nu er Københavns Kommune i gang med at indføre tidsbegrænset parkering i flere områder, hvor der også ligger haveforeninger.