I anledning af, at Pantomimeteatret i Tivoli i år runder 150 år, får teatret et nyt påfugle-fortæppe.

H.M. Dronning Margrethe står bag designet af det nye fortæppe og vil selv være til stede, når det nye påfugle-fortæppe afsløres den 8. maj klokken 11:00, hvor teatret fejrer den store dag. I forbindelse med afsløringen kan publikum bl.a. se en klassisk Pantomimescene med Pjerrot, Harlekin og Columbine.

Pressefoto Tivoli

Pantomimeteatret er internationalt berømmet for sit særlige fortæppe, formet som en påfugls hale, og er formentlig det eneste teater i verden, hvor tæppet går ned, når det ”går op”. Påfuglens hale er lavet af en særligt holdbar type lærred, der er skræddersyet og håndmalet efter Dronning Margrethes tegninger og anvisninger. Dronningen, der bl.a. er anerkendt for sit farverige kunstneriske udtrykt, har bl.a. brugt grønne, lilla og blå fuglefarver til det 32 m2. store fortæppe.

Pantomimeteatret blev opført i 1874 efter tegning af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen, samtidigt med at arkitektparret færdiggjorde Det Kongelige Teater. Det har siden åbningen for 150 år siden været en del af oplevelsen i Tivoli og er i dag en af de mest fotograferede bygninger i forlystelseshaven. Der opføres over 300 ballet- og pantomimeforestillinger hver sommersæsonen i Tivoli.

Dronning Margrethe siger om opgaven:

“Siden jeg som barn første gang var i Tivoli og oplevede Pantomimen, har jeg været betaget af Påfugletæppet. Selve idéen bag et sådant tæppe er både forunderlig og eventyrlig, og det har derfor været en spændende opgave at give et opdateret bud på Påfugletæppet, nu hvor det gamle ikke kunne mere. Jeg er gået til opgaven med en stor respekt for den oprindelige og originale ide, og om det er lykkedes, må andre bedømme. Det har i hvert fald været en inspirerende og sjov opgave, og jeg glæder mig meget til at se det færdige resultat. ”

Tivolis direktør Susanne Mørch Koch siger:

”Dronningen har gennem mere end 20 år bidraget kunstnerisk til forestillinger i Tivoli. At kunne kombinere 150 års ballethistorie i Tivoli med Dronning Margrethes stærke kunstneriske virke og omfattende viden om og interesse for balletten som kunstart er virkelig noget særligt. Påfuglen er i sig selv blevet et ikon i Tivoli og i Dronningens fortolkning bliver fortæppet ikke alene en hyldest til balletten men til hele forlystelseshaven. Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at Dronningen takkede ja til opgaven og ser frem til afsløringen.”

Festlig afsløring 8. maj
I forbindelse med fejringen af Pantomimeteatrets jubilæum og afsløringen af det nye påfugletæppe, vil der være taler og afsløring samt opførsel af en klassisk pantomimescene.

Baggrund om det historiske påfugletæppe
Idéen til påfugletæppet stammer angiveligt fra Tivolis daværende direktør, Bernhard Olsen, der havde været i Paris for at hente inspiration til Tivoli. Her havde han set et parisisk varieté-teater, hvor fortæppet, som en vifte, drejede rundt og forsvandt ned i gulvet. Hvordan det er blevet til en påfugl, og hvem der er ansvarlig for selve konstruktionen og mekanikken, vides ikke. Tæppet skaber en atmosfære af eventyr og magi, der passer til de forestillinger, der opføres på Pantomimeteatret. Den håndværksmæssige udførelse og det æstetiske udtryk gør det til et højdepunkt for publikum og en symbolsk del af teatrets identitet.

Teknisk udfordring
I den første tid var påfuglen bygget helt i træ og så tung, at der måtte 13 mand til at køre den ned og op. Senere byggede man den om og brugte lærred til halen. Men der skal fortsat fem mand til at køre påfuglen ned og op, hver gang tæppet skal gå. To står i kulissen og styrer det malede lærred det første stykke, og derefter trækkes de gyldne buer, der indrammer påfuglen, ud til siden. Tre mand står i kælderen og drejer på håndsvingene, fire og en halv omgang på det ene til påfuglen er på plads i kælderen.

Pantomimeteatret 150 år:
Pantomimeteatret blev opført i 1874, efter tegning af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen, samtidigt med at arkitektparret færdiggjorde Det Kongelige Teater. Det kinesiske teater erstattede Tivolis første teaterbygning, som var opført samme sted. Datidens aviser fortæller, at inspirationen til den kinesiske stil og det vifteformede fortæppe var hentet i Paris fra Bataclan teatret. Det var dog Tivolis artistiske direktør Bernhard Olsen, som fik ideen til den store påfugl, som i dag kendetegner teatret.

Teateret blev opført på blot tre måneder, men flere elementer var ikke helt på plads ved Tivolis åbning – og et midlertidigt net-malet fortæppe erstattede den store påfuglevifte den første tid.

I 1950 blev Pantomimeteatret restaureret af arkitekt Hans Hansen. Han valgte kinesisk farvebrug og symbolik, da han ikke havde de oprindelige tegninger. Det farvestrålende teater er i dag Tivolis ældste bygning. I 2024 har Pantomimeteateret været fredet i 45 år, og teateret fungerer i dag på samme måde, som dengang det blev bygget.

Teatret blev indviet d. 10. maj i 1874, for 150 år siden, med en velkendt pantomimeforestilling; Harlekin Mekanisk Statue. Pantomimer havde dengang allerede været en Tivoli-tradition i 30 år. Tivolis første pantomime blev nemlig spillet i 1844 på det gamle teater og bar titlen Det forstyrrende måltid eller Elskeren med træbenet. En rigtig pantomime har altid en dobbelttitel.

Ifølge traditionen kom pantomimen til Danmark omkring år 1800 med den italienske Casorti-familie og den engelske Price-familie. Flere af Tivolis aktuelle pantomimer stammer endnu fra dengang. Casorti- og Price-familiens pantomimer havde rødder tilbage til den italienske commedia dell’arte-tradition i 1500-tallet. I dag er Tivolis Pantomimeteater det eneste sted i verden, hvor pantomime-traditionen bliver holdt i live. Også andre typer af forestillinger, som artistnumre, dans, gymnastik, Tivolirevyen og H.C Andersens eventyr-balletter har været fremført igennem tidernes løb.

Tivoli Balletteater
Tivoli Balletteater er Tivolis eget balletkompagni, der spiller forestillinger på Pantomimeteatret. I løbet af sommersæsonen i Tivoli spilles over 300 forestillinger, fordelt på klassiske balletter, pantomimer og moderne danseforestillinger. Tivoli Balletteater er det eneste klassisk funderede balletkompagni herhjemme, ud over Den Kongelige Ballet. Kompagniet har stærke samarbejdspartnere og aktiviteter uden for Pantomimeteatret. F.eks. står Tivoli Balletteater også for gæsteoptrædener af internationale balletkompagnier som Alvin Ailey American Dance Theater og New York City Ballet, samt juleballetterne Nøddeknækkeren og Snedronningen i Tivolis Koncertsal.

Dronning Margrethes 9 forestillinger i Tivoli
2001 Pantomimeteatret: Kærlighed i Skarnkassen (også opført 2002 og 2005)
2005 Pantomimeteatret: Tommelise (også opført 2006, 2008 og 2011)
2007 Pantomimeteatret: Fyrtøjet (også opført 2008, 2012, 2021)
2009 Pantomimeteatret: Svinedrengen (også opført 2010, 2015 og 2022)
2012 Tivolis Koncertsal: Nøddeknækkeren (også opført 2014, 2016 og 2018)
2013 Pantomimeteatret: Den standhaftige Tinsoldat (også opført 2014, 2021 & 2023)
2016 Pantomimeteatret: Askepot (også opført 2018 og 2020)
2019 Tivolis Koncertsal: Snedronningen
2020 Tivolis Koncertsal og Malmø: Nøddeknækkeren (Blev aflyst pga. Covid-19)
2021 Tivolis Koncertsal: Snedronningen
2022 Tivolis Koncertsal: Nøddeknækkeren og i Malmø Opera
2023 Tivolis Koncertsal: Snedronningen
2024 Pantomimeteatret: Klods-Hans
2024 Tivolis Koncertsal: Nøddeknækkeren

Et dansens år i Tivoli
2024 vil være året, hvor dansen får en særlig stor plads i Tivoli. Hamburg Ballet John Neumeier indtager Tivolis Koncertsal den 16. til 18. maj med ”The World of John Neumeier” og H.C. Andersen-balletten ”Klods-Hans” har urpremiere på Pantomimeteatret den 22. juni.

Et af verdens mest anerkendte balletkompagnier kan opleves i Tivoli, når New York City Ballet gæster Tivolis Koncertsal fra den 14. til den 18. august. Til jul har Tivolis egen version af Nøddeknækkeren repremiere den 30. november 2024 i Tivolis Koncertsal. Så med dobbelt op på international ballet i verdensklasse, en ny H.C. Andersen-ballet på Pantomimeteatret og en juleklassiker, står 2024 i sandhed i dansens tegn i forlystelseshaven.

Læs mere her.