Overborgmesteren: Nørrebro Station skal gøres mere tryg og grøn
Rulletrapper der ofte ikke virker. For få adgangsveje til perronen. Problemer med kriminalitet, udesovere, uautoriseret loppemarked, og en relativ mennesketom, utryg og nedslidt stationsbygning. Det er nogle af kendetegnene ved Nørrebro Station i dag. Københavns Kommune og DSB går nu sammen om at give området et tiltrængt løft.