Årsopgørelsen er klar den 11. marts
– Vi er klar med årsopgørelsen den 11. marts. Som de andre år regner jeg med, at der vil være kæmpestor interesse. For mange vil det være det grønne eller det røde tal, der pirrer nysgerrigheden, men som altid vil jeg opfordre til, at man bruger tid på at løbe oplysningerne igennem. For selv om vi får langt de fleste oplysninger automatisk, kan der være indtægter eller fradrag, man selv skal sørge for at oplyse til os, siger fungerende fagdirektør i Skattestyrelsen, Jan Møller Mikkelsen.