Nye regler træder i kraft – tre steder i byen får festen et sluttidspunkt
Fra fredag d. 28. maj gælder nye regler for, hvornår der skal slukkes for de fængende beats og den tunge bas på tre af de mest populære forsamlingssteder, som Københavns Kommune har ansvaret for. Havneparken på Islands Brygge, Hørsholmparken på Nørrebro og den del af Fælledparken, der ligger op mod Serridslevsvej, har nemlig fået nye, støjregulerende skilte, og med dem gælder et sæt nye regler: Al elektronisk forstærket musik skal slukkes senest kl. 20.00 på hverdage samt søn- og helligdage og kl. 22.00 på fredage og lørdage.