Jeg havde et par ekstra fridag i starten af august. En af dem brugte jeg på af finde Kongeegen i Jægerspris Nordskoven. Kongeegen er Danmarks ældste træ. Egetræet anslåes til at være mellem 1500 og 2000 år gammel.
Det er fascinerende at stå ved en levende organisme, der allerede var halvgammel, da Absalon byggede en borg i Hafn.
Meget er sket siden Kongeegen var ung. I dette nyhedsbrev kan du finde ud af, hvem der anlage farveriet der gav navn til Farvergade, hvem der myrdede Carl Koch i Holsteinsgade og du kan se billeder af mennesker og trafik på Rådhuspladsen.
Med venlig hilsen
Sune Hundebøll
Bibliotekar DB
Farverige København
Inspiration: Tag med på en hurtig “tour” fra jernaldermoden over romernes ildelugtende, purpurfarvede statussymboler til senere tiders jagt på imposante, importerede farveeksplosioner.
For farverige klæder skaber folk, som ikke kun den københavnske modeuge her i august, men i særdeleshed også historien, demonstrerer for os.
Mød Bent Jørgensen fra Bag om København
Anbefalinger: Indholdet i nyhedsbrevet Bag om København skrives af en række medarbejdere og samarbejdspartnere. Én af dem er Bent Jørgensen fra Sporvejshistorisk Selskab. Han skrev de tre artikler om Københavns Rådhusplads i sporvognsperspektiv, som Bag om København bragte tidligere i år.
Bent Jørgensen er professor emeritus ved “Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab”. Ved siden af interessen for sprog, har Bent Jørgensen en stor passion for sporveje og sporvogne.
Læs: Mød Bent Jørgensen fra Bag om København
Københavns Rådhusplads i sporvognsperspektiv
Supplerende fotos: Efter de tre artikler om sporvognene på Københavns Rådhusplads sad Sporvejshistorisk Selskab tilbage med et antal billeder, som de gerne ville have vist.
Blandt billederne var nogle, hvor byens befolkning – som jo er dem, der havde (og stadig har) gavn af den kollektive trafik – er med. Derfor kommer her nogle billeder fra hele perioden 1901-1972, dog med hovedvægten lagt på årene efter den tyske besættelse.
Læs: Københavns Rådhusplads i sporvognsperspektiv
Min mand er myrdet!
Mordet i Holsteinsgade: “Min mand er myrdet” råbte Fru Marie Koch da hun tidligt morgenen den 8. december 1912 entrede Nordre Frihavnsgades Politistation. Mordet var sket i parrets hjem, Holsteinsgade 8.
Hendes beretning var, at hun vågnede ved 3-tiden ved at hendes mand, blikkenslagermester Carl Koch, råbte “Marie!”. Hun så nogle formummede personer kæmpe med Carl. Herefter fik hun en pude over hovedet og blive liggede stille til gerningsmanden troede, hun var død. Da hun senere vovede at bevæge sig og komme fri af dynen, fandt Marie sin mand liggende livløs ved sengen. I en fart fik hun tøj på og løb til politistationen.
Den kolde krig – Rød fryg
Podcast: Danmark forbereder sig på det værste under den kolde krig. Hvad nu hvis Sovjetunionen planlægger invasion af landet, der ligger så godt strategisk placeret? Og hvordan med de danske kommunister? Hvem er de egentlig loyale overfor?
Hemmelige netværk og private efterretningstjenester tager sagen i egen hånd og overvåger danske kommunister – ulovligt, men til glæde for både amerikanske CIA og danske efterretningstjenester og politikere.
Læs: Den kolde krig – Rød fryg
Pride
Queer i København gennem 1000 år
Podcastet “Queer i København gennem 1000 år” fra Københavns Museum dykker ned i historier om queer-liv i den danske hovedstad. Historier, der ikke kun handler om samfundets synspunkter om kærlighed og om dem, der er forskellige, men som også giver indblik i, hvordan det at være anderledes er blevet anerkendt som en styrke.
Queer i København gennem 1000 år på Podbean
Fra bibliotekets kælder
Københavnernes historie
I 1987 udkom bogen “Københavnernes historie : fra Absalon til Weidekamp” på forlaget Hans Reitzel. Bogens forfattere, Helge Paludan, John T. Lauridsen, Jens Engberg, Knud Knudsen og Jørn Hansen, ville skrive en anderledes historie.
Forfatterne ville ikke skrive Københavns historie, de ville skrive københavnernes historie: De fattiges. De riges. De undertrykte og undertrykkeres historie. De kendte såvel som de ukendtes historie. Historie om alle dem, der har beboet hovedstaden fra biskop Absalons dage til bykongen Weidekamps tid.
Kommunisternes dagblad “Land og Folk”, konstaterede i overskriften til boganmeldelsen at “Københavnerne var altid delt i klasser” (18.12. 1987) og Villy Karlsson skrev endvidere: “Bogens bærende linje er klassemodsætningerne gennem århundrederne som også fører til klassekamp og ligefrem oprør, der altid undertrykkes med hård hånd. Vi hører om livet blandt rige og fattige, både om fornøjelser, elendighed og handelens konkurrence, kongernes magtudfoldelse og kirkelivet.”
Under overskriften “Københavns historie i et anderledes lys” konstaterede Steffen Linvald i Kristeligt Dagblad (02.02. 1988) at “Bogen er fornøjelig skrevet, og selv om man på mange punkter kan være uenig med forfatterne, kan store dele af den læses som en “roman”, men en roman, der bygger på ensidige sandheder.”
Historieskrivningen er ikke neutral. Den er altid et produkt af sin tid. Historiefaget og historieskrivningen har sin egen historie. I temaet “Historie – hvad er det?” på Danmarkshistorien.dk, kan du læse om forskellige retninger inden for historieskrivningen.
Danmarkshistorien.dk: Historie – hvad er det? Københavnernes historie : fra Absalon til Weidekamp
For 45 år siden
4. august 1977: Etablissementet Lorry på Frederiksberg standser sine betalinger
I 1834 blev lystgården Enighedslyst i Allégade 9 købt af værtshusholder Lars Hansen Borup. Stedet blev omdannet til traktørsted. I 1864 overtog Niels Hansen ejendommen og lod den indrette til sangerindepavillon med de populære syngepiger. Stedet blev overtaget af Carl Kehlet i 1877 først som lejer, så som ejer da han skabte en så stor omsætning, at han kunne købe hele ejendommen.
I 1896 overtog Frederik Laurentius Feilberg (kaldet Lorry Feilberg) etablissementet, som herefter blev kaldet “Lorry”. Stadig med syngepiger.
“Efter forestillingen forlangte Lorry, at syngepigerne skulle blande sig med publikum i salen, hvor de blev trakteret med caloric og portere af deres tilbedere. De flasker, de ikke unne drikke, fik de godtgjort ved buffet’en, et kærkomment supplement til deres ikke særlig store indtægter. Men ikke nok med det, hver aften kl. 12 skulle samtlige sangerinder møde på scenen kun iført trikot, for at det mandlige publikum kunne nyde synet af deres mere eller mindre velskabte ben.” (citat: “Lorry : bidrag til Frederiksbergs forlystelses- og kulturliv gennem ca. 175 år” af Poul Holst. 1978).
Festen fortsatte længe efter Lorry Feilberg død i 1917. Men intet varer evigt.
“Etablissementet Lorry på Frederiksberg i København standsede torsdag betalingerne”, skrev avisen Djursland fredag den 5. august 1977.
Københavner-Minder “Lorry” : “Festlig – Folkelig – Fornøjelig”
Lorry : bidrag til Frederiksbergs forlystelses- og kulturliv gennem ca. 175 år
Fra bogstakken
Skoven er fuld af træer, men ét træ er særligt. Egetræet. Egetræer kan blive meget gamle og Kongeegen, der står i Jægerspris Nordskov anslås til at være mellem 1500 og 2000 år gammel.
Arkitekt Ulla Lunn har skrevet bogen “Eg” om egetræet og dets kulturhistorie. Det stærke egetræ er tidligere tillagt en mystisk kraft og det fylder i litteraturen og folkesjælen. Det er et værdifuldt materiale. Eg er blevet brugt til skibsbyggeri, kirkeinventar og møbler m.m.
I boganmeldelsen på Historie-online.dk skrev Kresten Søe: “Generelt er der tale om et både spændende, velskrevet og ofte engageret formidlet værk om et vigtigt element i både Danmarks historie og dansk kulturhistorie. Med sin brede faglige formidling, dybdeborende historiske ramme og engagerede tilgang har bogen derfor en bredere potentiel målgruppe end titlen umiddelbart antyder.
Dertil er fremstillingen fint fulgt up to date med hensyn til en spændende redegørelse for egetræets værdi med hensyn til dets store evne til at opsuge CO2. Særdeles dagsaktuelle er i den sammenhæng også betragtningerne om, at de nye såkaldte naturskove på sigt reelt vil give den “invasive” bøg frit spil og dermed – stik mod gængs politisk korrekt naturromantisk opfattelse – i stedet for at fremme – vil kvæle skovbundens biodiversitet.”
Flere nye bøger fra bogstakken
