Udfordrede forsyningskæder giver lang ventetid på nye biler, og det har givet ekstra arbejde på autoværksteder landet over. Hos Auto-Mathies ApS i København N er der lige nu ekstra travlt.

Pressefoto

Forsyningskædernes logistiske udfordringer, krigen i Ukraine og coronaens efterdønninger har skabt ekstreme ventetider på nye biler. Udviklingen sætter nu et markant aftryk hos autoværksteder landet over.

– Der er i øjeblikket længere ventetid end normalt på langt de fleste værksteder for at komme til, så man kan ikke længere komme dumpende i sidste øjeblik. Lige nu bør man forvente, at der går omkring to til tre uger, før man kan få en tid til service eller reparation. Det er adskillige år siden, vi har set så lange ventetider i branchen, siger Erik S. Rasmussen, der er direktør i Dansk Bilbrancheråd.

Hos den frie værkstedskæde Bosch Car Service vurderer man, at der i øjeblikket udføres mellem 25 og 30 procent flere autoreparationer end normalt.

– De lange ventetider på nye biler får folk til at beholde den, de har, i længere tid. Samtidig får det værdien på brugtbilerne til at stige, og dermed kan det også i endnu højere grad betale sig at reparere dem, siger Jacob Mortensen, der er kædechef i Bosch Car Service.

Peter Olsen driver autoværkstedet Auto-Mathies ApS i København N, og her kan udviklingen tydeligt mærkes.

– Vi klager naturligvis ikke over, at vi har travlt for tiden, men vi kan godt mærke, at vi løber stærkere end normalt. Hvis man ved, at man skal have bilen på værksted, er det en god idé at booke en tid allerede nu, siger Peter Olsen, der anbefaler, at man bruger Bosch Online Booking for at gøre tidsbestilling af både serviceeftersyn og øvrige reparationer så nemt og enkelt som muligt.

Flere reservedele på vej
For at imødekomme de lange ventetider og hjælpe bilproducenterne åbnede Bosch, der også er leverandør af reservedele, sidste år en ny mikrochipfabrik i Dresden i Tyskland. Derudover hjælper et nyt tiltag også værkstederne, så de ikke løber tør for reservedele.

– For at vi på alle vores værksteder kan følge med i forhold til det stigende antal reparationer, har Bosch nu også udvidet reservedelsproduktionen i Europa. På den måde er vi som en del af en international virksomhed med egen produktion heldigvis godt stillede, fortæller Jacob Mortensen.

Bosch Car Service er en landsdækkende autoværkstedskæde med 100 værksteder fordelt over hele landet. Den frie kæde i Danmark er en del af et internationalt værkstedsnetværk med over 15.000 værksteder. Bosch Car Service udfører alle former for reparation og service af din bil, og tilbyder som den eneste kæde i landet mulighed for eksakte priser ved onlinebooking. www.boschcarservice.dk