Fra 1.–17. september tager Golden Days på landet. Den kulturhistoriske festival udforsker, hylder og udfolder det danske land som fænomen, fortælling, sted og værdibåren slagmark. For hvordan har vores relation til landet udviklet sig gennem tiden, og hvor er den på vej hen? Gennem 250 arrangementer graver Golden Days sig ned til vores kulturhistoriske rødder og det land, der har formet os.

Foto: Malthe Ivarsson

Danmark er formentlig et af de lande, hvor der er kortest afstand mellem land og by. På trods af det er de uoverstigelige forskelle mellem land og by stadig højt på mediernes dagsorden. Men er kontrasten virkelig så uoverstigelig? Eller er den blot en sejlivet og fortærsket myte? Det undersøger Golden Days på landet gennem årets festivalprogram.

Festivalen lægger byen bag sig for at blive klogere på vores kulturelle og historiske relation til landet, landbruget og naturen. I 17 dage byder den storbybaserede festival landet op til dans.

Med et program på mere end 250 arrangementer flytter vi byen på landet og landet til byen. Vi smager på årets afgrøder, lytter til countrymusik, dykker ned i de poetiske og barske skildringer af livet på landet, udforsker de uddøende danske dialekter, fejrer høsten, reflekterer over vores rødder, og debatterer hvordan vores relation til landet skal se ud i fremtiden.

Festivaldirektør Svante Lindeburg fortæller om årets festival: “Historisk set er vi alle knyttet til landet. Og selvom de fleste af os er længere fra naturen i dag, skal mange blot en generation
eller to tilbage for at finde forfædre- og mødre, der levede på og af landet. I dag er det svært at opretholde afstanden mellem land og by. Ruslands invasion af Ukraine var en fremkaldervæske, der fik os til at få øje på de globale forsyningskæder, og sommerens tørkeramte kontinenter viste os konsekvenserne af, at vi i årtusinder har kontrolleret, raffineret og kapitaliseret på jorden. Nu svarer naturen igen. Men er landet – og landbruget – en del af problemet eller løsningen, det spørger vi om i årets festival?”.

Fest i en kornmark midt i København
Golden Days på landet åbner med et brag, når festivalen og Nikolaj Kunsthal inviterer til kombineret festivalåbning og fernisering af værket ‘Kornmark på Nikolaj Plads’ – en knap 100
m2 mark midt i Indre By. Værket har spiret på pladsen hele sommeren, og står nu gylden og høstmoden. Bygmarken er en genopførsel af billedhugger Peter Bonnéns værk ’Kornmark på
Nikolaj Plads’ fra 1975, der er blevet genopført i anledning af festivalen.

Kunstnerisk leder af Nikolaj Kunsthal, Helene Nyborg, fortæller om det storstilede projekt:
“‘Kornmark på Nikolaj Plads’ illustrerer hvordan klimakrise, fødevarekrise og biodiversitetskrise alle konfronterer vores forbundethed til landet, naturen og den jord, som har skabt vores
velstand. På den måde har Peter Bonnéns opsigtsvækkende værk fået nogle helt nye betydningslag og en fornyet aktualitet her 50 år efter.”

Fredag d. 1. september vil værket danne ramme om en storstilet åbningsfest på Nikolaj Plads., hvor du både kan glæde dig både til moderne country fra Goss, performance- og lydkunst, talk med Claus Meyer, oplæsninger med blandt andre Ursula Andkjær Olsen, samt DJ og kolde øl i septembersolen på den brolagte plads. Åbningsfesten er gratis og alle er velkomne.

Markvandringer, debatter, middage og koncerter 
I løbet af festivalens 17 dage kan publikum se frem til et utal af arrangementer – både i byen og på landet. Golden Days fejrer sensommeren, når landsteder, fødevareproducenter og gårde på hele Sjælland inviterer inden for. Kom med ud og hils på køerne, oplev store produktionslandbrug, og smag på høstens afgrøder på bl.a. Øm Klostergaard, Ølingegaards
Mejeri og Seerupgaard. Også midt i København står september måned i høstfejringens tegn.

Her inviterer blandt andet bylandbruget Øens Have til hyldestmiddag for mulden og havet i samarbejde med lokale producenter, og den økologiske svampefarm midt i byen BYGAARD
åbner op og giver et indblik i fremtidens fødevareproduktion. Både de romantiske og realistiske skildringer af livet landet tages på festivalen under kærlig behandling. Derfor kan du både opleve Thure Lindhardt, Malthe Tellerup, Stine Pilgaard, Dy Plambæk og selv Anders Agger undersøger fortællinger, forestillinger og fordomme om livet uden for de større byer.

Festivalen undersøger også landet som konfliktområde, når bl.a. Information afholder debat om fremtiden for det danske landbrug, og nye generationer af bønders mere bæredygtige
dyrkning af jorden debatteres på Krogerup Højskole. Fremtiden for vores afgrøder diskuteres også, når Claus Meyer gennem en række arrangementer inviterer til marklære for
storbysnuder.

Hvordan lyder landet? På festivalprogrammer finder du også både klassisk musik på konservatoriet og folkedans og musik af Dreamers Circus i Vega og countryaften med Ladies of folk. Man kan også glæde sig til blandt andet banko og workshops om madlavning med traditionelle afgrøder og metoder. De yngste kan se frem til massevis af kreative værksteder med alt lige fra hønsehuse til landkort og teaterforestillinger. Hele familien kan også glæde sig til arrangementet Maskinerne kommer, hvor landbrugsmaskiner indtager Rådhuspladsen og lader
børn som voksne komme helt tæt på. Årets festivalprogram er altså pakket med aktiviteter og arrangementer for alle, der er nysgerrige på kontrasterne og mulighederne, der ligger i skellet
mellem land og by.

Se det fulde program på www.goldendays.dk

Om Golden Days
Golden Days Festival er en årligt tilbagevendende kulturhistorisk festival, der præsenteres i samarbejde med mere end 100 partnere over hele hovedstadsområdet med afstikkere til resten af landet. Festivalen har årligt 30-40.000 gæster og inviterer til et program, der spænder over 200-350 arrangementer. Golden Days formidler viden, historie og kultur på en levende, inddragende og aktualiserende måde. I 2023 under temaet ’På landet’. Tidligere temaer tæller blandt andet QUEENS – kvinder, køn og magt, Antikken, Forever Young, 1989 – 30-året for
Murens fald, 1700-tallet, 1. verdenskrig og Guldalderen.

Bag årets Golden Days står en række fonde og bidragsydere: Københavns Kommune, Augustinus Fonden, Carlsbergfondet, Beckett-Fonden, Frederiksbergfonden, Frederiksberg Kommune, 15. Juni Fonden, Det Obelske Familiefond, William Demant Fonden, Dreyers Fond, Brebølfonden og Knud Højgaards Fond.