Er Claus Bundgård Christensen en københavnerhistoriker? Få svaret i Mai-Britt Tollund interview med forfatteren til Følg Wilfred!, Turen går til besættelsestidens København, Danskere på Vestfronten 1914-1918 m.fl.
Du kan også læse om dengang der blev solgt vand ved Rundetaarn og komme med en tur ned ad Knabrostræde. Jeg har fundet en bog i bibliotekets kælder med københavnererindringer og for 105 år siden, blev der skrevet historie på folketingets talerstol.
Ditlev Tamm har skrevet en bog om studenterlivet i København gennem 400 år. Du kan være med i konkurrencen om bogen “Byen, kollegierne og studenterne”. Se hvordan nedenfor.
Med venlig hilsenSune Hundebøll
Bibliotekar DB
Claus Bundgård Christensen
Bag om Københavnerhistorikerne: Mød forfatteren Claus Bundgård Christensen, der er historiker og lektor ved Roskilde Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om militærhistoriske emner, herunder besættelsen og første verdenskrig. I 2009 modtog han Dansk Historisk Fællesråds pris for årets historiske bog for Danskere på Vestfronten 1914-1918. Følg Wilfred, der udkom i 2022, modtog Jyllands-Postens Faglitterære pris.
Læs: Claus Bundgård Christensen
Et godt glas vand for foden af Rundetaarn
Vandforsyning: Lunken ålesuppe eller frisk vand fra den kongelige kilde i Roskilde? Midt i 1800-tallet fik københavnerne et alternativ til den ikke just hygiejniske vandforsyning, de var vant til, da der blev etableret et vandudsalg ved Rundetaarn.
“Alligevel saa elsker vi Byen”, sang revysangerinden Lulu Ziegler i 1937 om København, og det forbehold ville der også have været god grund til at tage et århundrede tidligere, i hvert fald når det gjaldt forsyningen af rent drikkevand i hovedstaden. Den var nemlig ikke værd at skrive hjem om, medmindre man da ville skrive en klagesang.
Læs: Et godt glas vand for foden af Rundetaarn
Fra københavnsk prinsesse til russisk zarina
Del 1 – københavnsk prinsesse og russisk zarina: Dagmar vokser op i Det Gule Palæ i Amaliegade som datter af Christian, en fattig fyrste fra den glücksburgske linje af den danske kongeslægt Oldenburg. Men da Frederik den 7. ikke får børn, opgraderes Christian til tronfølger. Og Dagmar bliver pludselig et vigtig kort i en kabale af taktiske giftermål og politiske alliancer.
Hun ender i Rusland i en tid med stor politisk uro – og en lurende revolution.
Knabrostræde
En gade i Indre By: Gaden strækker sig fra Nybrogade til Strøget. Herfra fortsætter den som Skoubogade. Undervejs passeres gaden Magstræde/Snaregade, Kompagnistræde og Brolæggerstræde. Det er en af Middelalderbyens stille gader.
Navnet er Knabrostræde. Gadeforløbet kan spores tilbage til middelalderen. Den kaldes “Det lille stræde, hvor man går ned til Knus Skrivers gård” i 1496. Senere blev gadenavnet noget kortere.
Smedekunst i Lille Strandstræde
Fra arkivet: Om smedefirmaet F.W. Doberck & søn. Friedrich Wilhelm Doberck kom som 8-årig til Danmark med forældrene. De kom fra Közlin i Preussen. Han kom i smedelære og blev svend. I 1819 giftede han sig med Anne Sophie Rasmussen.
6. februar 1821 fik F. W. Doberck borgerskab som frimester i København. Det første værksted havde han i kælderen til hjørneejendommen Store Kongensgade 49.
Læs: Smedekunst i Lille Strandstræde
Vind: Byen, kollegierne og studenterne
Konkurrencen
I starten af juni udkom bogen “Byen, kollegierne og studenterne” med undertitlen “Byen, kollegierne og studenterne”.
Bogen er skrevet af Ditlev Tamm og udgivet af Gad som skriver: “Bogen beretter om studenter, kollegier, universitet og samspillet med politik og historie i hovedstaden. Forestillingen om den lidt verdensfjerne student, der lever i „åndernes rige“ stammer i høj grad fra romantikken i begyndelsen af 1800-årene, men bogen rummer mange andre historier om studenterlivet helt frem til i dag. Bogen fortæller således en historie om en studerende elite, der slet ikke er så elitær endda, men tværtimod er og altid har været netop en central del af byens sjæl.”
Udgivelsen falder sammen med 400-året for Regensen, som Bag om København skrev om i april.
Du kan vinde bogen, hvis du kan svare på nedenstående spørgsmål – og har heldet med dig.
Hvornår blev det muligt for kvindelige studerende at flytte ind på Regensen?
Du sender dit svar til kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk. Der bliver trukket to vindere blandt Bag om Københavns læsere. Vinderne bliver fundet torsdag den 22. juni og får direkte besked via mail.Medarbejdere hos Københavns Biblioteker må ikke deltage i konkurrencen.
For 105 år siden
19. juni 1918: Elna Munch holder som det første kvindelige folketingsmedlem sin jomfrutale i folketinget
Politiker og kvindesagsforkæmper Elna Munch (1871-1945) var formand for Københavns Kvindevalgretsforening og næstformand i Landsforbundet for Kvinders Valgret.Fra 1917-1925 sad Elan i Københavns borgerrepræsentation. Hun blev valgt ind i Folketinget i 1918, hvor hun sad frem til 1935 som repræsentant for Det Radikale Venstre.
Ved valget 1918 blev i alt fire kvinder valgt til folketinget og de udgjorde 3% af det samlede folketing. De andre kvinder var Helga Larsen (S), Mathilde Hauschildt (K) og Karen Ankerstedt (K).
“Der er stor forskel på, hvor meget de fire kvinder deltog i debatterne i folketinget. Elna Munch var ikke bare den første kvinde, der besteg folketingets nye talerstol. Hun var også den af de fire, der frekventerede den oftest.” (citat: Elna Munch : en uvillig kvindsagsforkæmper, 2012)
Elna Munch : en uvillig kvindesagsforkæmperFik kvinderne ret? : fortællinger fra 100 år med valgret til kvinderKampen om Kvindernes Valgret af Elna Munch
Læser til læser
Anbefaling
Poul fra København var en af de heldige vindere af bogen “Antikken i København” skrevet af Johnny Thiedecke. Poul hentede bogen på Hovedbiblioteket og kom med følgende anbefaling.
– Jørgen Larsens “Gamle København” er en overskuelig bog som er nemt tilgængelig. Der er et billede og en tekst. Én historie og så videre. Jeg tænker at bogen appellerer til de yngre læsere.
– Et par andre gode bøger er Broby-Johansens “Gennem det ny København” og “Gennem det gamle København”. De er lidt mere langhårede og lidt farvet at hvad Broby-Johansen kunne lide og ikke lide politisk.
Gennem det gamle København af R. Broby-Johansen
Gennem det ny København af R. Broby-JohansenGamle København : historier og fotos fra en svunden tid af Jørgen Larsen
Fra bibliotekets kælder
Københavnere fortæller
I 1971 udgav Københavns magistrats 3. afdeling bogen “Københavnere fortæller”. 3 år forinden, havde magistraten sendt et brev til alle københavnske pensionister med en opfordring til at skrive lidt om deres livsforløb og specielt om deres barn- og ungdom.
Et lille udvalg af de mange erindringer fandt vej til bogtrykken og udkom som “Københavnere fortæller”.
“Det er et ukendt – og rystende – leben der rulles på fra Københavns slumkvarter i indre by, på Vesterbro og Christianshavn. Lejekaserner med uhumske, faldefærdige lejligheder, hvor familien er stuvet sammen i sengene med lopper og lus i halmen. En husker at hun sov med vat i ørerne for at undgå at væggetøjet krøb ind i dem. En anden at hendes mor sov med sutter på for ikke at blive bidt i træerne af rotter og mus”, skrev Hans Hartel i “København set fra lejekasernerne” i Information, 29.7. 1972.
De mange erindringer, der blev indsamlet findes på Københavns Stadsarkiv. De, og senere tilkomne erindringer, er digitaliserede og du kan læse i dem.Københavns Stadsarkiv: Søg og læs erindringer
Københavnere fortæller : erindringer fra det gamle København
Fra Bogstakken
Magtfulde dronninger i Middelalderen
Torben Svendrup har skrevet bogen “Magtfulde dronninger i Middelalderen” hvor han portrætterer markante dronninger og magtfulde kvinder i den danske middelalder.
“Bogen er tekstmættet og de få illustrationer, som er gengivelser af fx kalkmalerier, er samlet midtvejs.Men disponeringen af stoffet og bogens struktur er fin, og læseren får – også omkring dronningerne, hvoraf mange nok for en del er ukendte – med bogen en hel del ukendt spændende historisk stof.En af Svendrups vigtige pointer er her, at dronninger og adelsdamer i kraft af deres opvækst og uddannelse i barn- og ungdom var særdeles kapable til at tage del i fx godsernes administration, regnskaber og styring. Hertil kom, at hustruen i udstrakt grad udførte slægtens repræsentative pligter, hvilket var nødvendigt både af navn og gavn i og med gemalens mange absenteringer i både krig og fred”, skrev Kresten Søe i anmeldelsen på Historie-online.dk.
Magtfulde dronninger i Middelalderen
Flere bøger fra bogstakken
