Venner af Natcafeen på Stengade 40 sørgede for julegaver til de hjemløse, der fejrede juleaften i Natcafeen:
“De 11 venner fik sammen samlet hele 2000 kroner ind til julegaveprojektet. Da de efterfølgende gik i SPORTMASTER på Nørrebrogade og fortalte om indsamling, valgte SPORTMASTER at give et fantastisk tilbud – nemlig 21 par gode varme handsker til under halv pris”, skriver Natcafeen på Facebook.
“Efterfølgende var vennerne sammen om at pakke handskerne ind og skrive små personlige jule-hilsner på alle gaverne.”
Natcafeen siger tusind tak til alle, som har engageret sig i dette initiativ.