Hvert år uddeler Socialforvaltningen i Københavns Kommune penge fra to puljer. Det er §18-midlerne, der går til at støtte foreningers og organisationers frivillige sociale arbejde og det er støtte til julearrangementer.
Frivillige, foreninger og NGO’er kan søge om midler til at lave frivilligt socialt arbejde for udsatte og sårbare mennesker i Københavns Kommune.
Foreningen Friends & Family, der driver genbrugsbutikken Cirkelines Æske, har søgt og modtaget §18-midler til et projekt Cirkelines Æske-inklusion af udsatte borgere i frivillige fællesskaber og arbejdstræning:
”Projektet har hjulpet udsatte borgere, som sidder fast i misbrug, psykisk og social sårbarhed, ensomhed, meningsløshed til at skabe relationer og mening i hverdagen. Gennem faste aftaler omkring mødetid og opgaver, har borgerne fået oplevelsen og følelsen af værdi og fællesskab. Gennem praktikforløb er borgerne blevet hjulpet i afklaring af deres videre forløb, med eller uden arbejde. Borgerne udrykker stor taknemmelighed og forbedret livskvalitet”, skriver Cirkelines Æske i deres evalueringsrapport.
Læs mere om kriterierne for ansøgningerne her
Hvis din forening er interesseret i at søge, så kig forbi til online informationsmøde d. 27. marts kl. 16-17 eller det fysiske informationsmøde den 24. april kl. 16.30-17.30 på Københavns Rådhus. Man tilmelder sig det online informationsmøde ved at sende en mail til paragraf18@kk.dk. Deltagelse til det fysiske informationsmøde kræver ikke tilmelding.
Der er ansøgningsfrist til begge puljer mandag d. 8. maj kl. 12 og alle foreninger og organisationer der opfylder kriterierne, kan søge. Du får svar på din ansøgning i løbet af oktober eller november 2023 .
Midlerne fra §18-puljen skal bruges i 2024, mens julestøtten er til december 2023.