Listen med kandidater til kommunalvalget i København for SF er nu klar. 25 kendte og nye kandidater er klar til at kæmpe for, at København bliver børnenes by og verdens grønneste storby. Det oplyses i en pressemeddelelse.
SF’s nuværende borgmester og borgmesterkandidat, Sisse Marie Welling, glæder sig over, at listen nu er på plads, og at hun nu sammen med de andre kandidater kan arbejde frem mod kommunalvalget i 2021. – Vi har en god blanding af kandidater, som brænder for at gøre København grønnere og skabe en by, hvor børnene har plads nok, og hvor der er tid til nærvær i daginstitutionerne, siger Sisse Marie Welling, sundheds og omsorgsborgmester og borgmesterkandidat for SF i København.
SF fik ved sidste kommunalvalg 8,3% af stemmerne og 5 pladser i Borgerrepræsentationen. – Jeg håber og tror, at vi kan få en endnu stærkere stemme i København efter valget. Der er brug for SF til at sikre, at vi får en sundere by, hvor vi kan trække vejret uden at bekymre os om luftforurening, og hvor alle har lige adgang til sundhedsydelser, siger Sisse Marie Welling.
I dag er Sisse Marie Welling, Astrid Aller, Klaus Mygind, Annika Smith og Maria Frej valgt for SF i Borgerrepræsentationen. Maria Frej Genopstiller ikke.
Efter en intern urafstemning som sluttede 23. november er SF i København nu klar med kandidatlisten til kommunalvalget til november. Sisse Marie Welling blev allerede i foråret valgt som spidskandidat. Urafstemningen har afgjort de øvrige kandidaters placering på den sideordnede liste, som kan ses herunder.
NUMMER | KANDIDAT | STEMMER I ALT | PROCENT AF AFGIVENDE |
1 | Sisse Marie Welling | Valgt som spidskandidat | |
2 | Astrid Aller | 230 | 42% |
3 | Rasmus Steenberger | 181 | 33% |
4 | Anna Overlund | 159 | 29% |
5 | Klaus Mygind | 155 | 28% |
6 | Harun Demirtas | 115 | 21% |
7 | Annika Smith | 84 | 15% |
8 | Tobias Bornakke | 78 | 14% |
9 | Turid Leirvoll | 75 | 14% |
10 | Yilmaz Yildiz | 69 | 13% |
11 | Yasser Ghanbari | 69 | 13% |
12 | Kasper Nordborg Kiær | 63 | 11% |
13 | Thomas Warburg | 57 | 10% |
14 | Mads Balslev Hansen | 57 | 10% |
15 | Karla Banke Mathisen | 56 | 10% |
16 | Edith Jacobsen | 53 | 10% |
17 | Jonas Neivelt | 42 | 8% |
18 | Benjamin Friis | 34 | 6% |
19 | Julie Svensson | 33 | 6% |
20 | Majbritt Børn Svensson | 27 | 5% |
21 | Mette Solberghøj Isaksen | 26 | 5% |
22 | Rasmus Hammer-Jakobsen | 23 | 4% |
23 | Benna Lis Jacobsen | 21 | 4% |
24 | Morten Bering | 19 | 3% |
25 | Bjarne P. Nielsen | 18 | 3% |
Gyldige stemmesedler | 548 | ||
Stemmesedler i alt | 548 | ||
Stemmeprocent | 37,2% |