Andre nyheder

Fokus på bisiddere

Fokus på bisiddere

Borgerrådgiveren har lavet en guide om regler på området målrettet kommunens medarbejdere og en guide til bisiddere, som beskriver rollen og giver råd til arbejdet. Formålet er at understøtte et godt og konstruktivt samarbejde mellem borgere, bisiddere og kommune.

Det er kommunens ansvar, at borgerne får den nødvendige vejledning og kender deres rettigheder og pligter og på den måde kan bidrage og gøre deres indflydelse gældende.

Foto ABW

Københavns Politi forlænger lukning af rocker-/bandetilholdssted

Lukningen sker med baggrund i politiets vurdering af, at en konflikt mellem to grupperinger fra det kriminelle miljø fortsat er verserende, og tilholdsstedet kan derfor potentielt blive mål i konflikten.

Tilholdsstedet holdes foreløbig lukket frem til torsdag den 3. oktober 2024 kl. 19.00.

PR-foto

Gratis Latin koncert

Siden start august har den latinamerikanske artist Julian Maraboto gæstet Conga hver onsdag, hvor han har spillet akustisk guitar og sunget spanske klassikere til publikums store fornøjelse. Eventet har allerede været featured i Copenhagen app og Gogoo app, hvilket har tiltrukket et større publikum af latinamerikanske expats såvel som lokale københavnere, der leder efter en hyggelig aften med gratis underholdning.

Nu er eventet forlænget til at vare helt indtil december og feature flere forskellige artister.

Nye regler fra 1. oktober 2024 for alderskontrol ved onlinesalg af alkohol, tobak, nikotin mv.

Nye regler fra 1. oktober 2024 for alderskontrol ved onlinesalg af alkohol, tobak, nikotin mv.

I juni vedtog Folketinget et lovforslag, som stiller krav om at alle webshops, der sælger tobak, nikotin og/eller alkohol til forbrugere, skal have et effektivt IT-system til alderskontrol. Kravet træder i kraft d. 1. oktober 2024.

Lars Gaardhøj: Vi er parate til at gribe opgaven sammen med Sjælland

Lars Gaardhøj: Vi er parate til at gribe opgaven sammen med Sjælland

Regeringen præsenterede i formiddag deres udspil til en længe ventet sundhedsreform. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) mener, at regeringen har lagt nogle vigtige spor for fremtidens sundhedsvæsen.

“Visionen med sundhedsreformen er jo at skabe mere nærhed, lighed og kvalitet i behandlingen for alle. Regeringens udspil lægger op til store forandringer med bl.a. en bedre lægedækning. Samtidig skal regionerne overtage opgaver fra kommunerne, som skal give kronikere bedre rettigheder og overgangen for især de ældre, sårbare patienter bliver bedre, når der kommer sammenhæng i den behandling patienterne får efter udskrivelse ift akutpladser, akutteams og rehabilitering. Det vil gavne patienter i såvel Hovedstaden som Sjælland,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

19-årig svensk mand dømt for sprængning foran butik i Valby

19-årig svensk mand dømt for sprængning foran butik i Valby

Den 19-årige mand er dømt for at have besiddet og transporteret en håndgranat fra et hotel på Vesterbro til smykkeforretningen i Valby. Her forsøgte han at knuse en rude i butikslokalet for at kaste håndgranaten derind, men da det ikke lykkedes, udløste han den uden for butikken. Ingen kom til skade ved eksplosionen, men der skete materiel skade på smykkeforretningen og flere omkringliggende bygninger for anslået mere end 158.000 kroner. Efterforskningen af sprængningen førte til, at Københavns Politi den 12. juli kunne anholde den mistænkte.

Populært tilbud til teenagere i mistrivsel bliver permanent

Populært tilbud til teenagere i mistrivsel bliver permanent

Maven slår knuder, og hovedet er tungt. Det er så godt som umuligt at komme ud af sengen, op på cyklen og afsted i skole. Måske fylder en følelse af ensomhed eller forkerthed konstant i tankerne – også når der er masser af mennesker omkring én.

Selvom de fleste børn og unge i København har det godt og trives både hjemme og i skolen, så rammer mistrivsel stadig mange børn og unge. I den seneste Børnesundhedsprofil – en spørgeskemaundersøgelse for elever i 3., 6. og 9. klasse på de københavnske skoler – angav syv pct. af 9-klasseeleverne, at de enten “ikke har det så godt” eller “slet ikke har det godt”, mens blot 24 pct. af eleverne svarede, at de havde det ”nogenlunde” i dagligdagen.

Forbud mod ældre brændeovne: Nu er de nye regler for brændeovne klar

Forbud mod ældre brændeovne: Nu er de nye regler for brændeovne klar

Luftforureningen i København har mange store og små årsager. En af dem er de ældre brændeovne og pejseindsatse, som der stadig findes en del af i byen. Særligt i kolonihaveområder uden fjernvarme er der mange brændeovne af ældre dato, som ikke er blevet udskiftet eller sløjfet helt.

Det skal en ny forskrift for brændeovne gøre op med. Forskriften er nu godkendt politisk og forventes at kunne træde i kraft i løbet af efteråret 2024. Den indeholder blandt andet krav om, at ældre brændeovne og pejseindsatse fra før 2008 skal udskiftes eller sløjfes, da de udleder op mod 5-10 gange så mange partikler per kilo brænde som nye ovne.

Metroselskabet tildeler Rambøll SYSTRA JV opgaven som rådgiver til transportsystem og drift for M5

Metroselskabet tildeler Rambøll SYSTRA JV opgaven som rådgiver til transportsystem og drift for M5

Et joint venture bestående af rådgiverne Rambøll og SYSTRA med Gottlieb Paludan Architects som underrådgiver skal hjælpe Metroselskabet med at videreudvikle det grundlæggende design af selve transportsystemet og kontrol- og vedligeholdelsescenteret på M5. Opgaven omfatter bl.a. teknisk rådgivning ift. kravspecifikation for tog, jernbaneinfrastruktur og de tekniske delsystemer samt grænseflader til anlægsdelen af projektet. Derudover kommer rådgivning ift. drift og vedligehold af metroen. Rådgiveren er dermed med til skabe grundlaget for en god passageroplevelse ved åbningen af M5.

Ny stander med bioposer skal gøre det nemmere at sortere madaffald

Ny stander med bioposer skal gøre det nemmere at sortere madaffald

Fra midten af september til december 2024 vil der blive sat omkring 7000 standere op i København. Standeren bliver sat op i etageejendomme, hvor der er en affaldsbeholder til madaffald og hvor der er mindst fem boligenheder. Den nye stander er udviklet af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.