Unge på københavnske ungdomsuddannelser får ’Mental sundhed’ på skoleskemaet
Baggrunden for det nye initiativ er et ønske om at forbedre trivslen blandt de københavnske unge efter en årrække med fald i trivslen. Den seneste Ungeprofil-undersøgelse blandt københavnske unge viste blandt andet, at selvom de fleste unge københavnere har det godt, så er andelen af unge, der mistrives, højere i København end i resten af landet. I København ligger 10 pct. af de unge i den laveste ende af verdenssundhedsorganisationen WHO’s trivselsindeks, hvilket indikerer stor risiko for depression og stress. Tallet er 8 pct. på landsplan.