65-årig får fire og et halvt års fængsel for hvidvask af knap 150 millioner
En 65-årig mand fra Københavnsområdet er i en tilståelsessag ved Københavns Byret idømt fire og et halvt års ubetinget fængsel for hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Sagen er kørt af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og den er en udløber af en større narkotikasag, hvor flere personer tidligere er idømt lange fængselsstraffe.