Rådet for Sikker Trafik og politiet advarer: Stop børns ulovlige kørsel på el-løbehjul
Hvis man vil køre på et el-løbehjul i trafikken, er der nogle regler der skal overholdes. Et af kravene er, at man skal være fyldt 15 år, hvis man kører på el-løbehjul i trafikken uden følgeskab af en voksen.
Men den regel brydes flere steder i landet, viser en rundringning, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført til politikredsene.