Vinterhjælp i krisetider
Vinterhjælpen var ikke en fast hjælp, men derimod et engangsbeløb, som kun måtte bruges på de såkaldte fire B’er: Brændsel, Belysning, Beklædning og Bolig. Dem der fik vinterhjælp, kunne være heldige at blive tildelt et såkaldt kødkort, for kommunen havde også fået en bevilling fra staten, som skulle bruges på fordeling af oksekød til kriseramte personer. Kommunen modtog et samlet beløb til vinterhjælp, som skulle fordeles mellem trængende københavnere inden udgangen af marts 1933. Det var et stort arbejde, og det bemærkede borgmesteren for Magistratens 3. afdeling – i dag ville vi sige Socialforvaltningen – da også på mødet i Borgerrepræsentationen.