Nye regler for udeservering på vej i København
Flerårige tilladelser. Lokalt bestemte åbningstider. Fokus på fremkommelighed for fodgængere. Genindførelse af et gebyr for at have udeservering ved sin restauration samt øget tilsyn og mere konsekvens, når reglerne ikke overholdes. Det er alle elementer i det administrationsgrundlag, som Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune skal tage stilling til den 4. december.