Ny indretning af central gade minimerer antallet af p-afgifter
I tallene for 2023 har forvaltningen konstateret en stigning på 34 procent i p-afgifter for parkering på pladser, der er reserveret til forskellige grupper af køretøjer eller brugere, herunder el- og delebiler, erhvervskøretøjer, samt pladser til personer med parkeringskort for handicappede. Det er forvaltningens vurdering, at denne udvikling især skyldes, at der løbende konverteres konventionelle parkeringspladser til pladser miljøvenlige køretøjer samt delebiler.