Lad børnene tage rattet – Movia rekrutterer buschaufførpraktikanter
De fleste kender nok allerede konceptet fra metroen, hvor børn i mange år har kappedes om at komme først hen til forruden for at lege lokofører, alt imens forældrene nyder, at ungerne er underholdt på rejsen. Movia er ofte blevet opfordret af kunderne til at indføre samme mulighed i bussen, og har nu besluttet at lave et forsøg for at se, om der bliver rift om pladserne.