Super Seje Søskende Dag – 5. april 2025
Super Seje Søskende Dagen har til formål at hylde og sætte fokus på søskende til kronisk og alvorligt syge børn og unge. Målet med dagen er at anerkende de raske søskende for den rolle de spiller i familien, at booste søskendes selvværd og at inddrage søskende i, hvad der foregår på hospitalet. I år er det tredje gang, Rigshospitalet afholder Super Seje Søskende Dagen og den 5. april 2025 kan de nu igen slå dørene op til en helt særlig festdag for de raske søskende.