Skal du puste æg til påske?
Hvis du vil puste æg til påske: Læs Fødevarestyrelsens gode råd til at puste æg til påskepynt på en sikker måde.
Hvis du vil puste æg til påske: Læs Fødevarestyrelsens gode råd til at puste æg til påskepynt på en sikker måde.
En påskefrokost med sild, æg og snaps, udflugter med børnene i det skønne forårsvejr og en tur i sommerhus med familie og venner. Der er masser af grunde til, at påskeferien har det med at smitte af på trafikken på vejene – og i år er ingen undtagelse. Vejdirektoratet vurderer, at der er størst risiko for kø og forlænget rejsetid i den første halvdel af påskeferien. Det gælder blandt andet fredag 22. marts, hvor påskens første ferietrafik vil blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik, når folk skal hjem fra arbejde.
Anna Marie fortæller om sig selv: ”Jeg har boet i Korsgade på Nørrebro i mere end 45 år og holder meget af kvarteret. Her har jeg fundet inspiration og motiver til mange billeder, som jeg nu har lyst til at vise et udpluk af. Jeg lytter ofte til musik, når jeg maler, og der vil være enkelte malerier med motiver fra jazz- og bluesverdenen. Min stil er overvejende figurativ og koloristisk. Kom og mød hende.
Onsdag kl. 9 rydder Københavns Politi boderne i Pusher Street på Christiania, og da politiet bliver i gaden de følgende to dage, vil hashsalget være lukket. Aktionen er et skridt i den retning, der er sat med helhedsplanen, der skal føre til en permanent ændring og lukning af hashhandlen i Pusher Street fra den 6. april.
Metroens rundtur starter i nærheden af den kommende station på Mozarts Plads. Pladsen er i fuld gang med at blive anlagt, så på denne dag er de rykket ned til Anker Jørgensens Plads på Borgbjergsvej, hvor de slår dørene op for sjove påskeaktiviteter og små Metro-konkurrencer. Hvis du kommer forbi, kan du f.eks. blive klogere på, hvad ’Metro-pong’ og ’Spot en station’ er for noget – eller måske være med til at plante lidt sommerblomster, som kan vokse sig store og smukke frem mod åbningen til sommer. Kom og vær med til at sætte dit præg på åbningsarrangementet til sommer. Du finder dem ved Anker Jørgensens Plads på Borgbjergsvej torsdag den 21. marts mellem 14.30 og 17.30
Med påsken og forårets komme åbner Tivoli indgangene for en sæson helt i forlystelseshavens grundlæggers ånd med nye koncertnavne, teaterforestillinger, spiseoplevelser og Tivolis prisbelønnede og mest populære forlystelse, Rutschebanen, som runder 110 år. Gæsterne får også fornøjelse af ny Klods-Hans ballet på Pantomimeteatret, hvor Dronning Margrethe skaber scenografi og kostumer, og tv-vært og komponist Philip Faber står bag musikken. Der lægges ud med påsketema, hvor påskeliljer, lam, påskeæg og æggeskattejagter sætter scenen for helligdagene. Sommersæsonen trilles i gang den 22. marts og løber til og med den 22. september, hvor der afsluttes med fyrværkeri. Dørene åbnes klokken 11:00 Det bliver Lisbet Dahl, Rikke Bilde, Thomas Eje, James Price fra Tivolirevyen som kører årets første åbningstur i Rutschebanen kl. 11:30.
Nu kan du få gjort noget ved det – få taget en gratis, lille høretest på Nørrebro Ugle Apotek, Nørrebrogade 8, 2200 København N, onsdag d. 20. marts kl. 10.00 til 15.00. Den tager kun 10 minutter og foretages af Audikas hørekonsulent Sanne. Tidsbestilling er ikke nødvendig.
Om lidt skifter vi til sommertid; urene og havemøblerne stilles frem, som vi siger. Det har vi gjort siden 1980. men det er ikke første gang, vi har pillet ved tid og dato. I 1700 røg der på kongelig befaling hele 10 dage. Københavns Biblioteker fortæller mere om klokken.
I tallene for 2023 har forvaltningen konstateret en stigning på 34 procent i p-afgifter for parkering på pladser, der er reserveret til forskellige grupper af køretøjer eller brugere, herunder el- og delebiler, erhvervskøretøjer, samt pladser til personer med parkeringskort for handicappede. Det er forvaltningens vurdering, at denne udvikling især skyldes, at der løbende konverteres konventionelle parkeringspladser til pladser miljøvenlige køretøjer samt delebiler.
En større andel børn bliver hver morgen afleveret i de københavnske daginstitutioner end forventet. Derfor mangler der ca. 60 millioner kroner for at opretholde serviceniveauet i daginstitutionerne.