Farvel til HOTspot – goddag til DRØMMEN
Scenograf Nikolai Heiselberg Trap præsenterede Teatergrad for scenografien til både Sophienholm og deres indendørs turné og derudover fik de et glimt af de smukke kostumer, som kostumedesigner Olivia Hetman er i fuld gang med at kreere. Og skuespillernes første gennemlæsning af Thomas Markmans manuskript blev akkompagneret af musikken fra komponist Martine Madsen. Alt det så mange har arbejdet på så længe, begynder nu at samle sig, og de glæder sig sådan til at dele det hele med jer! De ser frem til at tage jer med ind i prøverummet og vise jer, hvad de arbejder på frem mod premieren den 19. juni i parken ved Sophienholm.