Gentlemen og mormorstyle længe leve! Kom med til Copenhagen Tweed Ride
Hvorfor ændre på en god tradition? Lørdag d. 14. september er det ottende år i træk, at Copenhagen Tweed Ride løber af stablen. Velekviperede gentlemen og -kvinder klædt i vintage fra top til tå cykler gennem gader og stræder i Kongens København, hvor Hendrick’s Gin som hovedsponsor sørger for væskebalancen med klassiske cocktails undervejs på turen.