Ældre i København hyldes med Danmarks største musikfestival 2020
– Alt er anderledes i år – det har vi næsten alle sammen vænnet os til. Coronakrisen har jo blandt andet betydet, at alle store og små festivaler er blevet aflyst. Men det bliver vores ikke – vi har bare ændret formen. I år kommer koncerterne til at finde sted på hvert eneste plejehjem i hele kommunen, og det er slet ikke så dumt endda. Det vil betyde, at alle kan være med – ikke kun de friskeste, som orker transporten. Jeg glæder mig meget på deres vegne, for både beboere og medarbejdere på vores plejehjem har – om nogen – været påvirket under den corona-epidemi, der har gjort tilværelsen lidt mere isoleret for mange, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).