Overborgmester vil have hurtig afklaring i sag om lukningstruede daginstitutioner
”Det er altafgørende for mig, at vi som politikere tager ansvaret på os og skaber tryghed og sikkerhed for Københavns børnefamilier og for kommunens dygtige medarbejdere. Det er ikke rimeligt at sende børn, forældre og medarbejderne på sommerferie med så stor en uvished om institutionernes fremtid. De personlige omkostninger ved at lade sagen ligge frem til august, er simpelthen alt, alt for store. Derfor har jeg valgt at indkalde Borgerrepræsentationen ekstraordinært så hurtigt som overhovedet muligt,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).