Stor stigning i antallet af organdonationer
”Det er positivt, at vi fortsat ser en stigning i antal organdonationer, fordi der er mange patienter på venteliste til et nyt organ,” siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Maria Herlev Ahrenfeldt. På organdonationsdagen opfordrer vi alle til at tage snakken om organdonation, også selvom det kan være svært at tale om. Et godt sted at starte er at snakke med sin familie om, hvad man har af ønsker, så de kender til dem.