Hvordan kan vi ses i en vintersæson med COVID-19?
Det har betydning for smittespredning, hvor mange vi samles, og særligt i efteråret og vinteren, hvor vi søger mere indenfor, udgør antallet en risiko. Derfor er det vigtigt, at vi i den kommende tid har et særligt fokus på, at vi skal være sammen med færre personer, i kortere tid og ikke med for mange forskellige. Sundhedsstyrelsen følger epidemiens udvikling løbende, og vil justere de gode råd til socialt samvær, når der sker en positiv udvikling i smittetallene. De gode råd vil dog senest blive revideret i uge 48.