Studerende opfinder værktøj, der forudsiger algoritmers CO2-aftryk
I forskerkredse anslår man, at kunstig intelligens – som ellers er udpeget som et effektivt våben mod klimaforandringer – bliver en af de største CO2-syndere, hvis den nuværende tendens fortsætter. For at skabe bevidsthed om den udfordring har to studerende fra Københavns Universitet lanceret et værktøj, der udregner hvor stort et klimaaftryk udvikling af såkaldte deep learning-modeller sætter.