Nye spor i drabssag: Uskyldig dreng blev skudt ved en fejl i bandekonflikt
Den 16. oktober 2017 var 16-årige Servet Abdija på vej hjem efter en dag med sine kammerater mandag i efterårsferien, da han på klos hold blev skudt foran sin hoveddør på Ragnhildgade på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro. Drabet er fortsat uopklaret, men nye spor giver nu fornyet håb for opklaring. Københavns Politi ønsker at tale med alle, der ligger inde med viden om sagen. Det gælder også vidner, som allerede har talt med politiet, hvis de nye oplysninger giver anledning til tilføjelser eller ændringer til deres forklaringer.