Københavns ikoniske Imperial-biograf fylder 60 år
Den 3. november er det 60 år siden, at offentligheden kunne opleve Københavns nye storbiograf for første gang ved en fuldstændig udsolgt åbningsforestilling. Nordisk Film Biografers Imperial har siden huset mange store filmbegivenheder og været vært for et utal af internationale stjerner og danske skuespillere, og er med sin seneste tekniske opgradering til THX Ultimate Cinema i 2021 fortsat landets ukronede gallabiograf. Fødselsdagen fejres med billetter til 100 kroner og gratis popcorn til alle gæster på dagen den 3. november.