Ni mænd tiltalt for tyverier og røverier i pirattaxaer
De ni mænd i alderen 21-37 år er tiltalt for at have samlet berusede personer op i nattelivet og udsat dem for berigelseskriminalitet. I de fleste tilfælde har de forurettede siddet foran på passagersædet i den tro, at de har været alene med chaufføren, men på bagsædet har endnu en gerningsmand afluret passagerernes pinkode eller MobilePay-kode. Herefter har gerningsmændene stjålet passagerernes telefoner og/eller betalingskort, som efterfølgende er blevet misbrugt til pengeoverførsler og kontanthævninger.