Vil du være med til at udvikle fremtidens København? Københavns Kommune lancerer et Københavnerting
Københavnernes input er vigtige, når vi udvikler fremtidens København. København skal være en by med plads til alle, hvor der er mulighed for mange forskellige måder at leve, bo og arbejde på, og hvor fællesskab og trivsel er grundpiller. Som noget nyt har Borgerrepræsentationen derfor i Overførselssagen 2021-2022 afsat penge til at lancere Københavnertinget – byens nye borgerting.