Fire personer anholdt for røverier mod taxaer og kiosker
En målrettet efterforskning af fem røverier, hvor gerningsmændene har truet med en pistol, førte i dag til anholdelse af fire personer. De er mistænkt for henover seks dage i januar at have røvet tre taxaer og to kiosker. De fire anholdte er mænd på henholdsvis 20, 20, 22 og 25 år, og de blev anholdt på forskellige adresser i Hovedstadsområdet.