Vil du være med til at indtaste begravelsesprotokoller fra Assistens Kirkegård 1805-1862?

I løbet af maj åbner Københavns Stadsarkiv for endnu et spændende indtastningsprojekt i Kildetasteren. Formålet med indtastningen er at gøre informationerne søgbare for bl.a. slægtsforskere, samt at skabe et datagrundlag for historisk forskning i demografi, sundhed og sociale forhold.

Det nye indtastningsprojekt fokuserer på begravelsesprotokollerne fra Assistens Kirkegård 1805-1862. Assistens Kirkegård var i starten af 1800-tallet stadig nyanlagt og skulle assistere de overfyldte kirkegårde i byen bag voldene.

Få en introduktion indtastning til Tastecafé på læsesalen
Er du nysgerrig på projektet, som kom til Tastecafé på arkivets læsesal 8. maj kl. 14 eller 12. juni kl. 14. De anbefaler at du deltager i en Tastecafé før du begynder at indtaste.

Vil du være med?
Det er en fordel, men bestemt ikke et krav at du har kendskab til de tidligere indtastningsprojekter. Vigtigst er det dog at du er omhyggelig, grundig og har kendskab til ældre håndskrift – ikke mindst den gotiske håndskrift fra 1800-tallets første halvdel, som mange af protokollernes oplysninger er skrevet med.

At læse gotisk håndskrift kræver en del øvelse og der er flere steder du kan øve dig. Danske slægtsforskere har en god oversigt over måder du kan lære at læse gotisk skrift og Rigsarkivet har et online kursus.

Om begravelsesprotokollerne fra Assistens Kirkegård
Assistens Kirkegård blev anlagt i 1760 som en assisterende kirkegård til de snart overfyldte kirkegårde inden for voldene. Sidst i 1700-tallet skiftede kirkegården fra at være en fattigkirkegård til at blive københavnernes foretrukne kirkegård.

Oplysningerne i begravelsesprotokollerne er efterspurgt af forskere, der bl.a. interesserer sig for kobber, influenza, kolera og meget andet og dækker en spændende periode af Københavns historie, hvor andre demografiske kilder er mere sparsomme.

Om indtastning af begravelsesprotokoller
Protokollerne fra Assistens Kirkegård er den ældste kilde vi foreløbig har givet os i kast med at indtaste sammen med de mange dygtige frivillige, der siden 2010 har været involveret i at gøre udvalgte historiske kilder fra arkivets samlinger tilgængelige for et større publikum.

Mellem 2016-2023 indtastede frivillige protokollerne fra hele København 1861-1940, der nu er blevet en endnu mere anvendt kilde til bl.a. slægtsforskning, fordi informationer er søgbare, samt ikke mindst central for adskillige forskningsprojekter. Nu udvider vi projektet tilbage i tid, hvilket vil give forskningen et datagrundlag til at undersøge 135 års udvikling i københavnernes livsforhold.

Søg efter personer i begravelsesprotokollerne 1861-1940.

Kilde. 

Foto SAC