Bag de kendte, imposante søjler lå indtil for år siden Nørrebros gamle domhus – her få skridt fra Sankt Hans Torvs livlige cafémekka har Nomad Workspace i januar slået dørene op for byens nyeste bud på co-working.
Co-working spaces – det samarbejdende kontormiljø – er nyeste generation af de kontorhoteller, der i de seneste årtier har etableret sig som stadig stærkere alternativ til traditionelle kontorrum.
Overalt i verden byder hotte co-working nyskabelser – i varierende former og nuancer – sig til som fremtidens kontor og arbejdsform for driftige freelancere, start-up’ere, enkeltmands- og mindre virksomheder.
Ved Sankt Hans Torv har Nomad Workspace netop arrangeret sig i trendieste stil og rammer i Bindesbølls smukke klassicistiske, nu nedlagte domhus fra 1849 – hvis bagbygning stadig huser landets ældste aktive arrest, Blegdamsvejens Fængsel.
Det fortæller Lokalebasen.dk, og vi anbefaler, at du læser hele artiklen og ser alle billederne her.