COVID-19-smitten i Danmark er fortsat på et højt niveau, og derfor forlænges de nuværende landsdækkende tiltag til og med den 31. oktober. Det oplyser Sundheds – og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.
Der er stadig smitte i 96 ud af 98 kommuner. 76 kommuner har mere end 20 smittede pr. 100.000 indbyggere. Derfor har myndighederne besluttet at forlænge de tiltag til håndtering af smittespredning af COVID-19 i Danmark, som blev meldt ud den 18. og 25. september.
Det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at situationen lige nu er på et stabilt niveau. Derfor er det sundhedsmyndighedernes vurdering, at de nuværende restriktioner skal forlænges til og med den 31. oktober.
Myndighederne vil løbende vurdere, om restriktionerne fortsat skal opretholdes.
Se overblik over tiltag her:
Tiltag til håndtering af coronasmitte.