Toner der aldrig helt forsvinder
Melodien, der blev væk er titlen på et skuespil af Kjeld Abell fra det forrige århundrede. Vi kan berolige jer. Den er fundet igen – endda lokalt! På Plejecenter Klarahus (A. Henningsensgade 1-3) deltager en gruppe brugere af demenstilbuddene en gang ugentligt i gruppemusikterapi. Musikken bruges til at give deltagerne positive oplevelser og til at stimulere eller berolige, alt efter hvad der er behov for den dag. Hvis sproget og hukommelsen svigter, så er musikken og ofte sangene der stadig. Du kender det sikkert fra dig selv? Melodistumper fra en svunden tid dukker pludselig op og omkvæd formes og bryder læberne. Du havde helt glemt, at den var derinde! Glemmer du, så husker musikken alt!

Læs mere her: https://www.facebook.com/koebenhavnskommune/?hc_ref=PAGES_TIMELINE&fref=nf

Foto: dimaria.dk