Efteråret er til fordybelse, læsning og museumsbesøg. På Københavns Museum er det ved at være sidste chance for at se særudstillingen “Tidskapsler – København i 1990’erne” og Popup-udstillingen som Ellen Hillingsø og Peter Frödin satte op i DR-programmet “Skattejagt på museet”.
I næste uge er det børnenes efterårsferie. Rundt om i byen er der masser af aktiviteter for børnene. Find dem på Brugbyen.nu.
Mangler du inspiration til efterårslæsningen er der flere anbefalinger nedenfor og gode bøger i bunden af artiklerne i hjemmesiden. Du kanbesøge Nye Bøger på bibliotekernes hjemmeside, hvor der f.eks. er anbefalinger til “Historiens store dramaer og gribende slægtsromaner” eller “Fortidens sande beretninger”.
Brugbyen.nu: Efterårsferie for børn
Københavns Biblioteker: Nye Bøger
Københavns Museum: Tidskapsler
Med venlig hilsen
Sune Hundebøll
Bibliotekar DB
Værkmindeplade – Guldhornene
Mindetavle i Indre By: Nogle mindeplader gør ikke opmærksom på en person, men et værk. Jeg vil overlade det til de litteraturvidenskabelige at sige om det er folkelighed eller litterær værdi, der vinder her, men værket her er hvermandseje – især for os ældre.
Tæt på Rådhuspladsen kan man finde en croissant på Politikens Hus i Vestergade. Croissanten skal forestille et guldhorn og teksten er ærlig talt svær at læse fra gaden.
Læs: Værkmindeplade – Guldhornene
Bøger fra Riget
Et bibliotek i byen: Når man kommer ind igennem den store svingdør på Rigshospitalet bliver man straks mødt af Patientbiblioteket som ligger lige foran ens øjne. Både patienter, pårørende og personale har brug for litteraturen.
Biblioteket blev indviet i 1937 som det første af sin slags i Danmark. Det lå i kælderen under Barselsafdelingen. Bøgerne blev bragt ud til patienterne i flettede kurve. Da det nye Rigshospital i 1970 stod færdig, havde biblioteket fået sin nuværende centrale plads i vandrehallen. Interview med bibliotekar Anja Brygman og patient William Kietz.
Mød Claus Vittus fra Bag om København
Anbefalinger: Indholdet i nyhedsbrevet Bag om København skrives af en række medarbejdere og samarbejdspartnere. Én af dem er Claus Vittus der er podcastformidler på Hovedbiblioteket.
Claus opvoksede op i Herlev. I dag bor han i kollektiv i Lejre, hvor naturen er skøn og der ikke er langt til hovedstaden. Hvad læser Claus selv og hvor er hans yndlingssted i København?
Læs: Mød Claus Vittus fra Bag om København
Ellehammer på Vesterbro
Værksted på Vesterbro: Jacob Ellehammer (1871–1946) var en entreprenant mand. I dag huskes han mest som flypioner, men han opfandt også mange andre ting som ølautomater, petroleumskarburatorer, trykluftdrevne både, ægåbnere og motorcyklen Elleham.
Ellehammer blev født i Bakkebølle Fredskov på Sydsjælland. I 1875 flyttede familien til Vålse Vig på Falster hvor han senere blev uddannet som urmager. Ellehammer flyttede til København i 1893.
I en alder af 27 år startede Ellehammer sin egen virksomhed i 1898, der fik domicil på Istedgade.
Læs: Ellehammers værksted på Vesterbro
Mordet på cirkusprinsessen?
Mordgåde: Er den romantiske historie om Elvira Madigan og Sixten Sparre i virkeligheden en historie om et mord?
Hvis man skal tro både samtidens og eftertidens mytologisering – århundredes tragiske kærlighedshistorie. Eller er deres historie bare, som nyere granskning tyder på – en fortælling om et kynisk … partnerdrab? Iscenesat for at få gerningsmandens ellers ramponerede eftermæle til at se bedre og mere storslået ud.
Læs: Mordet på cirkusprinsessen?
Dem der uddøde
Fra bogstakken: I “Neandertaler” samler arkæologen Rebecca Wragg Sykes den nyeste forskning om neandertalerne og kombinerer det arkæologiske materiale med viden om biologi, antropologi og studier i chimpanseadfærd. Sykes’ fremstilling har på mange måder et skønlitterært præg.
Om det traditionelle billede af neandertalerne, skriver Sykes at de ensidige og forkerte fremstillinger af neandertalerne der har været så udbredte ikke bare skyldes mangelfuld forskning.
Vind bogen “En sten for Eva”
Eva Salomonsen blev født i Bogense i 1855. Hun døde i kz-lejren Theresienstadt i 1943. I bogen “En sten for Eva” skildres hendes liv. Det gør forfatterne, Lene Ewald Hesel og Thomas Harder, med udgangspunkt i den snublesten, som i 2020 blev lagt til minde om Eva foran Bredgade 51 i København. Evas hjem de sidste 30 år af sit liv.
Bogen er udkommet på Gads Forlag. Kan du svare rigtigt på nedenstående spørgsmål og er du heldig, kan du vinde et eksemplar af bogen. For at være med i lodtrækningen skal du svare rigtigt på følgende spørgsmål.
Snublesten er sten der bliver lagt til minde om ofre for nazisternes forbrydelser. Den første sten blev lagt i Köln i 1992. Hvornår blev de første 12 snublesten lagt i Danmark?
Du sender dit svar til kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk.
Der bliver trukket to vindere blandt Bag om Københavns læsere. Vinderne bliver fundet torsdag den 20. oktober og får direkte besked via mail. Medarbejdere hos Københavns Biblioteker må ikke deltage i konkurrencen.
For 150 år siden
1. oktober 1872: Kvindelig Læseforening åbner bibliotek
Kvindelig Læseforening eksisterede fra 1872 til 1962. Foreningen blev stiftet efter svensk forbillede af Sophia Petersen. Foreningen til formål at lette kvinders adgang til aktuel litteratur.
1. oktober 1872 åbnede Kvindelige Læseforening i lejede lokaler som Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn stillede til rådighed. Her kunne foreningens 72 medlemmer orientere sig i aviser, tidsskrifter og i foreningens 1007 bogbind.
I 1910 fik foreningen sin egen bygning på Gammel Mønt 1. I huset var der bibliotek, mødelokaler, foredragssal, restaurant, damehotel m.m. Foreningens domicil på Gammel Mønt åbnede 19. oktober. På det tidspunkt var der 4.000 medlemmer i foreningen og biblioteket ejede 62.000 bind.
Efter indvielsen skrev Fru Loulou en artikel i avisen Dannebrog (20. oktober 1910). Hun sluttede med følgende ord: “Alle er enige om, at var der dejligt paa Amagertorv, saa er der tifold yndigere i den nye Bygning, og at det i det hele taget har været en ganske herlig Formiddag. De bedste Varsler for Foreningens Fremtid er saaledes til Stede. Først henad fem skilles Avtoriteterne, Pressen og de andre og gaar fra hinanden. Men om Aftenen fortsættes Festen af Medlemmerne alene med en fornyet Sammenkomst og fornyet Thedrikning. Hvad her ellers foregaar, betragter vi som hørende ind under Foreningens Privatliv.”
På ovenstående foto ses en udstilling Kvindelig Læseforenings hus på Gammel Mønt. Billedet er hentet i Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
Et andet hjem : Kvindelig Læseforenings historie 1872-1962
Guldkysten
Podcastserie om steder og litteratur
Guldkysten er en ny podcastserie, der tager dig med på rejse ind i særegne steder og fortællinger. Det er en undersøgelse af steders påvirkning på litteratur såvel som et møde med den litteratur, som udspringer klods op af stederne.
I samtale med forfattere taler vi om, hvordan de oplever steder i Sydhavnen, og hvordan disse steder sætter spor i deres litteratur.
Mød Morten Chemnitz på Sydhavnstippen, Tina Sakura ved Karens Minde Aksen, Johanne Mygind på Borgbjergsvej, Rolf Sparre Johansson ved Fiskerihavnen og Tonny Munnecke i en baggård i det hedengangne Komponistkvarter.
Fra bibliotekets kælder
København skildret af danske forfattere
“Her er 51 stykker. Redaktionen er forbilledlig, opfindsom og livlig – redaktørerne er virkelig en mand med kendskab til det store, rige stof hvoraf han skulle øse eller pille, må man nok snarere sige”, skrev J.K. i Jyllands-Posten (9.11. 1966) om antologien “København skildret af danske forfattere”. J.K. fortsætter senere i omtalen: For hvert nyt stykke, man læser, bliver men gladere for de andre, man han læst; afsnittene kaster lys på hverandre. Dejligt.” Det skrev J.K. i Jyllands-Posten (9.11. 1966). “København skildret af danske forfattere” blev redigeret af Ole Larsen. Bogen udkom i 1966 på forlaget Carit Andersen.
Lektør A. E. Møldrup var knap så begejstret for antologien og skrev: “Uddragene virker i deres helhed nærmest kaleidoskopiske, men man aner en inddeling efter by-kvarterer, hvor de enkelte kvarterer er uhyre ulige fordelt. Mest får man fra den indre by og fra Østerbro, meget lidt fra Nørrebro og Vesterbro, til slut gøres der en afstikker til Frederiksberg. Mon ikke en kronologisk ordning havde været knap så forvirrende. Nu farer man fra Rasmus Nyerups ”Kjøbenhavns Beskrivelse” 1800 til et surt indlæg af Jakob Paludan om Rådhusklokkernes forstyrrelser af borgernes nattero anno 1953, tilbage til H. C. Andersen: Fra et vindue i Vartov, 1852; men det skal ikke nægtes, at der er adskillige pletskud med i samlingen”
København skildret af danske forfattere
