Det vidtgående og frigørende i stilheden har vist sig at være et rigt såbed for det færøske. musikkollektiv Klingra. Spiret udfra det prisvindende ensemble Afenginn, vokser Klingra i en bund hvor alt uvedkommende er luget væk. Oplev dem den 15 april 2023 i Koncertkirken på Blågårds Plads. 
En dygtig flok af hengivnede musikere, som sammen har skabt sit eget lille rum, hvor de med stor omhyggelighed ransager hver krog. De er tæt knyttet af en dyb spilleglæde. Jo tættere du lytter, jo mere ræsonnerer deres finesser, og gennem revnerne i de bristefærdige vægge siver følelsesladede strømme af atmosfærisk pop, elektroniske og klassiske påvirkninger.Musikken udspiller sig i et skumringfuldt grænseland hvor klassiske lydlandskaber og elektroniske elementer blander sig med rockens energi i lange sammenhængende passager der organisk går fra ambient og skrøbelig minimalisme til store energiudlandninger; smukke og rørende melodier væver sig ind over komplekse og matematiske strukturer.Klingra betyder cirkel
Klingra – navnet refererer til noget cirkulært – har Færøerne som midtpunkt, men en radius som strækker sig over hele norden. Bandet består nemlig af syv meget erfarne musikere fra Danmark, Finland, Norge, Letland og Færøerne med erfaring fra bands som bl.a. Afenginn, Jack White, Eivør og Savage Rose. På det kommende debut album spiller dog også Grønland en afgørende rolle.

Debut album “…eftir”
Klingras debutalbum “…eftir” er en musisk beskrivelse af en tragedie midt i det forrige århundrede. Dog er værket ikke om nød og elendighed, men om kærlighed og ærbødighed for en, som altid satte andre foran sig selv. En følelsesmæssig bue spændt imellem tab til en taknemmelighed.

Færingehavnen
I skal 70 år tilbage i tid, til Færingehavnen på Grønland. Til stilheden. For et lille århundrede siden var færøske fiskebåde så presset af de store skibe fra England og Tyskland, som fiskede omkring Færøerne, at de flyttede deres aktivitet nordpå til Grønland og Island. De fleste tog til færingehavnen på Grønland. I færingehavnen arbejdede mange færøske sømænd, nærmest året rundt, for at tjene til dagligt brød. En af disse mænd var Napoleon á Neystabø, opvokset i en lille bygd i det nordlige Færøerne. 10 måneder om året var han borte for at forsørge sin familie, en familie, som han dedikerede hele sit liv til.

En af Napoleons børnebørn er, Dánjal á Neystabø, medlem i Klingra. Kort før Napoleon, i alder af 94 år, lavede Dánjal en indspillet samtale med ham om hans tid og oplevelser fra færingehavnen. På optagelsen fortæller han bl.a. om en hændelse, da et skib gik ned, og 14 mænd døde. Denne rørende men samtidig nøgterne fortælling har Klingra valgt at bruge som grundtone i skabelsen af debut-værket “…eftir”

Musikken og de færøske tekster er skabt i en kompromisløs søgen efter en helhed. Genren bevæger sig i krydsfeltet mellem klassisk og rytmisk musik, med elektroniske elementer – til noget der kunne beskrives som indie-klassisk.

Udover at I hører Napoleon fortælle, har Klingra lavet “field-recordings” på færingehavnen i Grønland, og disse udgør en del af det elektro-akustiske elementer i musikken.

“Eftir” er samme ord som det danske “efter”, men bruges også om at være efterladt eller at stå tilbage:
stå tilbage på kajen da bådene tog afsted til Grønland
stå tilbage på isen da kisterne var båret væk
stå tilbage da du har mistet
stå tilbage som resterne på færingehavnen i dag

Klingra består af:
Dánjal á Neystabø: klaver, keys, vokaler
Kim Rafael Nyberg: keys, klaver, vokaler
Heðin Ziska Davidsen: elektronik, synths, guitar
Maggie Björklund: pedal steel guitar
Mikael Blak: bas, synths, elektronik
Knut Finsrud: trommer, percussion
Roma Komar: lyd, trompet

Læs mere her. 

Sted: Koncertkirken, Blågårds Plads, Blågårds Plads 6A, København N
Dato: Lør. d. 15. april 2023
Tid:, kl. 20-23.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Pressefoto Klingra