Et ønske om flere torsk, krabber og andre dyr og planter i Øresund er baggrunden for planerne om et kunstigt stenrev ved Aflandshage Vindmøllepark. Møllerne vil levere grøn strøm til, hvad der svarer til 300.000 husstandes forbrug, når de står klar i 2026.
Visualisering fra Aarsleff: Fundamenter med klippesten, der danner en slags kunstigt stenrev, som kan give skjulesteder for fisk og smådyr og dermed styrke levebetingelserne.
Et ønske om flere torsk, krabber og andre dyr og planter i Øresund er baggrunden for planerne om et kunstigt stenrev ved Aflandshage Vindmøllepark. Møllerne vil levere grøn strøm til, hvad der svarer til 300.000 husstandes forbrug, når de står klar i 2026.
Kunstigt stenrev bidrager til flere ynglepladser
HOFOR, Hovedstadsområdet Forsyningsselskab, der sætter vindmøllerne op, har netop indgået en aftale med Per Aarsleff A/S om, at de skal bygge fundamenterne til møllerne og i udformningen medtænke plante- og dyreliv.
“Ved at øge størrelsen af nogle af klippestenene ved bunden af fundamenterne, vil der være ekstra sprækker, som kan danne skjulesteder for dyr som torsk, krabber og unge fisk. Flere skjulesteder kan bl.a. være med til at styrke torskebestanden, som de seneste år har været i stærk tilbagegang i de danske have. Klippestenene giver en overflade, hvor fx blåmuslinger kan etablere sig og tiltrække forskellige dyr, der lever af muslinger. Alt dette bidrager til et bedre havmiljø,” siger Jette Kristiane Ølshøj Pedersen, der er projektchef i HOFOR.
Foreningen Rent Hav bakker initiativet op
Foreningen Rent Hav har længe gjort opmærksom på, at der mangler stenrev i havet – særligt i Øresund. Her mener Rent Hav, at industrien har hentet sten uden at forstå konsekvensen for havmiljøet, og derfor er HOFORs initiativ med kunstige stenrev på vindmøllefundamenterne meget velkomment:
“I kampen for at genoprette et sundt dansk havmiljø på et højt økologisk niveau er stenrev et af de bedste værktøjer, vi har. Ud over at de kan huse hele økosystemer, gør de også vores hav bedre i stand til at optage mere af den næring, som desværre udledes i havet. I Rent Hav kæmper vi selv for at genetablere- og bygge nye stenrev i Danmark, og vi hilser det derfor velkommen, at HOFOR kan komme med et stort industrielt genetableringsinitiativ med flere stenrev,” siger Heine Birk Hansen, Bestyrelsesmedlem Rent Hav.
Fundamenter bygget af genanvendt jern og beton med mindre CO2-aftryk
Fundamenterne skal først og fremmest sikre møllernes stabilitet. Det stiller særlige krav til materialerne, så betonen kan være så stærk som mulig. Beton har normalt et meget højt CO2-aftryk, men man har forsøgt at tage hensyn til miljøet i valg af materialer.
“Vi har i Aarsleff tyve års erfaring med at etablere havvindmøller, og vi arbejder strategisk med bæredygtighed. Armeringsjernet i fundamenterne er næsten udelukkende fremstillet af genanvendt jern. Der er også anvendt genbrugsmaterialer i betonen, så den har mindst mulig miljøbelastning, og fundamenterne bliver genanvendelige, når møllernes liv engang er slut,” siger Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør i Per Aarsleff A/S
Miljøhensyn var et krav til leverandøren
HOFOR har i sit udbudsmateriale til interesserede leverandører stillet krav om, at der skal tages hensyn til havets planter og dyr, når de nye havvindmøller skal sættes op.
“Det er et strategisk mål for os at være med til at styrke Danmarks grønne omstilling, og møllerne kommer til at give Øresundregionen masser af vedvarende energi, men det er jo ikke CO2-frit at anlægge vindmølleparker, og vi har derfor valgt at stille krav om bæredygtighed til alle vores leverandører. I udbudsmaterialet om fundamenterne har vi stillet krav om så vidt muligt at medtænke og styrke havmiljøet og desuden reducere CO2- aftrykket, hvor det er muligt,” siger Henrik Plougmann Olsen, direktør i HOFOR.
Tilstanden af havvindmøllernes fundamenter vil blive overvåget i løbet af vindmølleparkens levetid.
.
