Københavns Politi forlænger lukninger af rocker-/bandetilholdssteder.

Foto: ABW

Der er fortsat konflikt mellem to grupperinger i bandemiljøet. For at forhindre, at deres tilholdssteder bliver et mål i konflikten, og for at skabe tryghed for beboerne i områderne omkring tilholdsstederne, holdes tre adresser fortsat lukket i yderligere 14 dage.

Lukningerne af rocker-/bandetilholdsstederne er nu gældende frem til mandag den 18. december 2023 kl. 19.

I den periode er det forbudt at opholde sig på de tre følgende adresser:

Svanevej 5, 2400 København NV
Tømmerup Stationsvej 8H, 2770 Kastrup
Siljangade 10, 2300 København S

”Vi har fortsat informationer om, at de to grupperinger ønsker at skade hinanden, og lukningerne er et værktøj til at forhindre, at bygningerne bliver et mål i konflikten. Derudover har vi en omfattende efterforskning og forebyggende indsatser for at komme konflikten til livs,” siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen.

Lukningerne er gennemført i medfør af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme – bedre kendt som rockerloven.

De tre adresser har været holdt lukket siden den 11. september, to dage efter en sprængning ved tilholdsstedet på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter. To personer blev den 28. november varetægtsfængslet for at stå bag sprængningen.

Kilde.