Søndag den 29. september er det Danmarks Nationale Madspildsdag, der er søsat for at engagere danskerne i kampen mod madspild.

Pressefoto Scandic

I den anledning uddeler Scandic i samarbejde med madspildsappen Too Good To Go gratis brunchbokse på kædens 11 hoteller København. Initiativet skal øge fokus på, at flere måltider i fremtiden bliver nydt i stedet for at ryge i skraldespanden. Scandics brunchbokse skal, som på alle andre dage, reserveres i Too Good To Go-appen.

Scandics hoteller tilbereder hver dag en indbydende morgenmadsbuffet af friske, lokale råvarer. For at mindske madspild portionsanrettes mange af morgenmadsretterne. Portionsanretninger medfører, at gæsterne ikke kommer til at fylde for meget på tallerkenerne, og er der mad til overs i buffeten, sælges det videre gennem madspildsappen Too Good To Go. På den måde går der mindst muligt mad til spilde samtidig med, at andre kan få glæde af den lækre morgenmad, der kan afhentes i bokse på det nærmeste Scandic-hotel.

Scandic har samarbejdet med Too Good To Go siden 2017, og sammen har de reddet mere end 135.000 måltider. For at støtte op om Danmarks Nationale Madspildsdag er parterne gået sammen om at forære Scandics brunchbokse væk gratis. Søndag den 29. september er det derfor muligt at hente gratis frisklavet hotelmorgenmad på et af Scandics 27 danske hoteller – heriblandt de 11 hoteller i København. Scandic håber, at initiativet kan være med til at få flere danskere til at tage aktiv del i kampen om at reducere madspild:

“For hoteller er det altid en udfordring at tilberede de rette mængder mad, så buffeten fremstår lækker fra start til slut og uden, at der opstår unødigt spild. Selvom vores hoteller generelt har et lavt madspild, sikrer vores samarbejde med Too Good To Go, at den mad, der måtte blive til overs, kommer andre til gode i stedet for at ende i skraldespanden. Jeg håber, at uddelingen af gratis brunchbokse på søndag bidrager til et øget fokus på, at endnu flere måltider bliver nydt i stedet for at blive smidt ud,” siger Kim Christensen, hoteldirektør på Scandic Sydhavnen.

Hos Too Good To Go håber man ligeledes, at initiativet på Danmarks Nationale Madspildsdag vil få endnu flere danskere til at minimere madspild i hverdagen:

“Scandic har i mange år været en ambitiøs og stærk partner på madspildsområdet, og vi sætter stor pris på deres mange innovative aktiviteter og tiltag, som har været medvirkende til at sætte fokus på madspildsproblemet i Danmark. Hos Too Good To Go har vi en mission om at inspirere og give alle mulighed for at bekæmpe madspild sammen, og Scandics gratis brunchboks på madspildsdagen udlever dette,” siger landedirektør Ken Vanhoegaerden fra Too Good To Go.

Ønsker du at hente gratis hotelmorgenmad på et af Scandics hoteller i København på madspildsdagen, skal du inden afhentning reservere en brunchboks gennem Too Good To Go-appen ved benytte en gratis værdikupon. Værdikuponen kan kun benyttes søndag den 29. september. Koden til værdikuponen, der indløser en gratis hotelmorgenmad er: Scandic-Brunchboks.

I København kan du hente gratis hotelmorgenmad på følgende hoteller: Scandic Falkoner, Scandic Kødbyen, Scandic Sydhavnen, Scandic Nørreport, Scandic Palace Hotel, Scandic CPH Strandpark, Scandic Sluseholmen, Scandic Front, Scandic Webers, Scandic Copenhagen og Scandic Spectrum. Hotellernes gratis brunchbokse vil være tilgængelige så længe, der er mad tilovers.

Sådan aktiverer du værdikuponen hos Too Good To Go:
1. Klik på Profil
2. Klik på “Indstillinger”
3. Klik på “Værdikuponer”
4. Klik på “Tilføj værdikupon” og indtast koden Scandic-Brunchboks
5. Reserver en brunchboks hos Scandic
6. Vælg værdikupon som betalingsmetode

En morgenmadsbuffet hos Scandic koster normalt 185 DKK, og 39 DKK for en brunchboks via Too Good To Go-appen. Du downloader nemt appen i App Store eller der, hvor du normalt finder dine apps.

Et blandt mange madspildsinitiativer
Scandic har et mål om at reducere mængden af madspild med 25% i 2025 målt i forhold til 20191, og samarbejdet med Too Good To Go er blot et af Scandics initiativer for at reducere madspild. Scandic har bl.a. installeret madspildsværktøjet ‘ioLiving’ på samtlige hoteller. Teknologien måler automatisk og præcist hotellernes samlede madspild op mod antallet af gæster og beregner værdien og CO2-aftryk. En løsning, der gør det muligt at måle og indsamle data og ny viden på tværs af hotellerne.

Om Scandic
Scandic er Danmarks og Nordens største hotelkæde. Scandic er også Danmarks eneste svanemærkede hotelkæde. Certificeringen betyder, at hotellerne lever op til en række strenge krav inden for bl.a. vand- og energiforbrug, affald, madspild, kemikalier, biodiversitet og økologi. Svanemærket kræver en konstant forbedring og udvikling hen mod en mere bæredygtig hoteldrift – en rejse, der har været en del af Scandics DNA siden 1993.

Om Too Good To Go
Too Good To Go blev grundlagt i 2016 i København for at bekæmpe madspild. På 8 år er virksomheden
vokset til over 100 millioner registrerede brugere og 170.000 aktive samarbejdspartnere i 19 lande i
Europa og Nordamerika. Too Good To Go har bidraget til at redde over 350 millioner måltider fra at blive
spildt, hvilket svarer til 891.000 tons undgået CO2e.