Forskere: Tal med de store elever om deres negative sociale misforståelser – det øger deres trivsel

De ældste folkeskoleelever er langt mere glade for at gå i skole, end både deres forældre og lærere og deres kammerater går og tror, viser forskning på otte folkeskoler i København.

Både blandt elever, lærere og forældre hersker en udbredt negativ forventning til elevernes tilfredshed med skolen, og det kan gå ud over elevernes trivsel og læring. Men forsøg viser, at skoler kan modvirke de negative forventninger, og det øger elevernes trivsel, fortæller forskerne.

Vi er sådan nogen, der er trætte af at gå i skole. Det lader til at være selvforståelsen hos næsten halvdelen af eleverne i folkeskolens 7.- 9. klasser. Når man spørger eleverne, hvordan de tror, at deres kammerater har det, antager de, at kun 54% af deres kammerater er glade for at gå i skole. Men spørger man eleverne om deres egen skoletilfredshed, er 77% af eleverne faktisk glade for skolen. Der hersker med andre ord blandt eleverne en udbredt misforståelse og fordom om, at andre elever er meget mindre tilfredse med skolen, end de reelt er.

Det viser Københavnsundersøgelsen, som er den første store danske undersøgelse af sociale misforståelser ang. elevers holdning til deres skole. Undersøgelsen sammenligner sociale misforståelser blandt unge i udsatte områder med unge i ikke-udsatte områder, og viser, at der florerer flere myter og lavere forventninger, når det handler om de unge i udsatte områder.

De sociale underdrivelser omkring skoletrivsel er så udbredte, at det sandsynligvis kan påvirke skolekulturen negativt, mener en af de forskere, der står bag undersøgelsen

-Sociale misforståelser kan bidrage til en “tavshedens spiral” og en negativ skolekultur, hvor elever ikke taler højt om egen skoletilfredshed, fordi de tror, at normen er, at elever er trætte af skolen. Det kan skabe problemer, både for elevernes vilje til at møde op i skolen og deres lyst om at lære noget, og eventuelt også elevernes trivsel i skolen, siger sociolog og forfatter Aydin Soei, der har udarbejdet undersøgelsen sammen med professor emeritus Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg.

Københavnsundersøgelsen er foretaget i perioden 2019-2022 blandt unge i udskolingen (7.-9. klassetrin) på otte skoler i Københavns Kommune: Fire skoler beliggende i såkaldt udsatte boligområder (dem kalder forskerne ”forsøgsskolerne”), og fire naboskoler i ikke-udsatte boligområder (kaldet ”kontrolskolerne”).

Også negative forventninger blandt forældre og lærere
Eleverne i undersøgelsen er først og fremmest blevet spurgt til deres egen adfærd og holdning til skolen samt, hvordan de tror, deres kammerater har det med at gå i skole. Men forskerne har også spurgt de voksne omkring eleverne -forældre, lærere, pædagoger og SSP-medarbejdere – hvordan de forestiller sig, at elevernes tilfredshed med skolen er. Også de voksne viste sig at undervurdere de store skoleelevers skoletilfredshed markant.

-Når også elevernes lærere og forældre (og i nogen grad også SSP-personalet) undervurderer elevernes skoleglæde og går og tror, at de er meget mere utilfredse og skoletrætte, end de egentlig er, kan de voksne omkring de unge mennesker ubevidst komme til at understøtte en negativ skolekultur, og det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt, siger Aydin Soei.

Temadag om sociale misforståelser havde effekt
I en mindre forløber til Københavnsprojektet undersøgte forskerne i 2016-2017 trivslen blandt udskolingseleverne på Tingbjerg Skole, der ligger i et af Københavns tidligere udsatte boligområder. Her gennemførte forskerne den første kortlægning af negative forventninger til de store elevers skoleglæde i den såkaldte Tingbjergundersøgelse.

I Københavnsprojektet ønskede forskerne også at undersøge muligheden for at påvirke de udbredte misforståelser blandt eleverne, og inkluderede derfor et forsøg med såkaldt social pejling, hvor eleverne på tre af de såkaldte forsøgsskoler gennemførte en temadag, hvor de sammen arbejdede med betydningen af de sociale misforståelser i klasserne.

På kontrolskolerne havde eleverne ikke disse tema-forløb, og når forskerne efterfølgende spurgte til elevernes forventning til kammeraternes skoletilfredshed på tværs af skolerne, svarede eleverne på forsøgsskolerne, at de både selv var mere glade for at gå i skole end før temadagen, og at de også i højere grad mente, at flere af deres kammerater var glade for skolen.

-Vi kan se en lille effekt, hvor eleverne på de skoler, hvor vi har gennemført temadagen, får lidt mere positive forventninger til hinandens holdninger til skolen. Den sociale pejling ser altså ud til at have en vis succes med at give eleverne en mere korrekt opfattelse af, hvordan deres skolekammerater trives i skolen, og vi kan også se, at lidt flere af eleverne efter temadagen svarer, at de selv er glade for skolen, fortæller Aydin Soei.

At flere af eleverne oplever, at deres kammerater synes godt om at gå i skole, betyder ikke nødvendigvis, at der også bliver flere, der selv trives med deres skolegang. Men når forskerne måler på elevernes skoletrivsel, ser de, at der i kontrolskolerne under corona-pandemien skete et fald i elevernes trivsel, mens der i de forsøgsskoler, hvor eleverne havde haft en temadag med social pejling modsat, er sket en lille stigning.

-Vi kan ikke vide, præcis hvorfor eleverne på forsøgsskolerne trives bedre: Om det er er fordi de er blevet klar over, at mange faktisk trives bedre, end de troede, eller om det er en anden effekt af temadagen, hvor eleverne fx oplever at være kommet tættere på hinanden, eller om det er fordi de synes, at skolen har gjort noget godt. Men effekten er der, siger Aydin Soei.

Skole: Vores forventninger var misvisende
Med Tingbjergundersøgelsens kortlægning af forventningsfattigdom, fik Tingbjerg Skoles ledelse og lærere fokus på at arbejde med både elevernes forestillinger om hinanden og med lærernes og forældrenes forestillinger om elevernes forhold til skolen.

-Vores forventninger var misvisende. Vi troede meget dårligere om de unge, end hvad der egentlig var rigtigt. Det kunne vi ikke være bekendt. Så vi besluttede os i stedet til at have oprigtige, positive og høje forventninger til eleverne og deres forældre. Gennem mus-samtaler, lærermøder og forældremøder har vi i dag fokus på, at eleverne skal møde voksne, der helt oprigtigt tror på dem og har høje forventninger, for vil de langt størstedelen af tiden gøre alt, hvad de kan for at imødekomme de forventninger. Og så vil de også i højere grad tro på sig selv, siger Marco Damgaard, der er skoleleder på Tingbjerg Skole.

Også børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) er optaget af, at både elever, forældre og lærere har høje forventninger til folkeskolen, til hinanden og til sig selv.

-Det er vigtige indsigter, som forskerne her bringer på banen, og jeg vil gerne, at den viden er noget, alle vores skoler tager til sig og arbejder med i hverdagen. Noget af det mest motiverende for et menneske er jo at mærke, at alle omkring en har tillid til, at man både kan og vil gøre sit yderste for at klare sig godt, siger han.

Høje forventninger giver flere mod på uddannelse
Forskerne bag Tingbjergundersøgelsen og Københavnsundersøgelsen fremhæver, at en langsigtet målestok for elevernes skoleglæde og trivsel er, hvor mange elever, der fortsætter i en ungdomsuddannelse, efter de er færdige med folkeskolen, og her skiller Tingbjerg Skole sig i dag positivt ud. Af de elever, der gik ud af 9. klasse i sommeren 2017 var kun 65% i gang med en ungdomsuddannelse 15. måneder senere. Blandt afgangseleverne fra 2021 var det tal steget til 97%.

-Tingbjerg er en af de skoler, hvor der er foretaget flest undersøgelser og tiltag. Her har vi derfor det bedste grundlag for at vurdere eventuelle langtidsvirkninger, og selvom vi ikke kan påvise 1:1, at det er skolens arbejde med positive forventninger, der gør udslaget, så er det er markant, at så mange af skolens elever, i dag vælger at fortsætte i en ungdomsuddannelse, når de er færdige med folkeskolen, siger Aydin Soei.

Byområdet Tingbjerg blev i december 2022 taget af den tidligere såkaldte ”ghettoliste” og regnes i dag blot for et ”forebyggelsesområde”.