Min ferie er slut og så kommer varmen. Mens alle kollegaerne nyder livet på stranden, er jeg tilbage på min pind. Biblioteket skal holdes åbent.
Mai-Britt Tollund skriver denne gang om feriens historie. I artiklen kan du bl.a. læse om dengang københavnerne tog på udflugt til Hvidovre. I dag er det stadigt muligt at tage til Vestegnen for at køle kroppen i havets bølger. Jeg vil dog tage lidt længere væk til Strandparken, der med kunstige sandstrande strækker sig fra Brøndby Havn til Hundige Havn.
Med venlig hilsen ☀️
Sune Hundebøll
Bibliotekar DB
Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri…
Inspiration: “I feriehuset siger man ikke blot Farvel til den usunde, røgfyldte By, men man slipper ogsaa hele det konventionelle Byliv med alle dets Pligter og Hensyn. Man klæder sig tvangfrit, og man opfører sig frit…” Er drømmen det landlige liv, når københavnerne holder ferie, mens København bliver en ferieby for andre?
Ordene ovenfor er arkitekten Sven Erik Møllers, han gav i 1948 gode råd om livet i ’Det lille Hus paa Landet’, til alle de byboere, der “til daglig træder Storbyens Stenbro, (men) længes efter at trampe på rigtig Jord og at bytte Støvet og Røgen med den friske landlige Vind. Hver Sommer strømmer Tusinder af mennesker ud af Byen for i fjorten dage at drømme sig tilbage til det primitive landliv, vore Forfædre levede paa den danske jord.”
For ferie var i slutningen af 1940’erne stadig en ny foreteelse for mange københavnere. Det startede så småt i 1918, hvor en gruppe af københavnske murersvende, kaldet weekendbevægelsen, aktionerede for at få en såkaldt ‘engelsk uge’.
Læs: Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri…
Absalonsgade
En gade på Vesterbro: Absalonsgade strækker sig fra Vesterbrogade til Søndre Boulevard og krydser Istedgade. Gaden er præget af bebyggelse fra Vesterbros udbygningsperiode i anden halvdel af 1800-tallet.
I Absalonsgade finder du den alternative biograf Vester Vov Vov. Biografen åbnede den 19. september 1975. Dengang var der plads til 64 mennesker i biografsalen. I 1988 blev biografen udvidet med en ny sal med plads til 67 pladser.
Hvis krigen kommer
Podcast: I to episoder smutter Bag om København tilbage til tiden under den kolde krig, hvor atomkrigsfrygten ligger som en konstant summen under børn såvel som voksne.
Fra 1946 til 1989 deler “jerntæppet” Europa op mellem de frie demokratier i vest og de ufrie, kommunistiske stater under det sovjetiske diktatur i øst.
“Hvis Krigen Kommer” ser på Danmarks ekstremt sårbare placering i Østersøen og planerne om at bombe Danmark ud af verdenskortet.
Gå tur, flæsk og Jordens kerne
3 fra bogstakken: Jeg har trukket tre titler ud fra strømmen af nye bøger på biblioteket. De stikker lidt af i hver sin retning, så den røde tråd må du undvære. Men det er tre bøger som ser spændende ud og som er kommet på min læseliste. Så har de da det tilfælles.
“Gå tur” af Susanne Glenstrup “Skyggezone” af Hanne Strager “Stegt flæsk med persillesovs” af Caroline Nyvang
Læs: Gå tur, flæsk og Jordens kerne
J.R.R. Tolkien – manden, magien og myterne
Vidste du, at der er en lang række ligheder mellem J.R.R. Tolkiens fantasyunivers og Østjylland? Og at jyderne indtog England før vikingerne? Det er nogle af de teser historikeren og forfatteren til den nye bog ”Tolkien og det mytiske Jylland”, Casper Clemmensen, vil præsentere til arrangementet “TALETID : J.R.R. Tolkien – manden, magien og myterne” d. 24. august, hvor Hovedbiblioteket har sat en række Tolkien-kendere i spil.
Kig forbi og vær med til at hylde den engelske forfatter, hvis fortællinger om episke slag, hobbitter, elvere, orker, enter, dværge, ondskab og heltemod i stride strømme gennem generationer har optaget millioner af læsere. Der er fri adgang til arrangementet og alle er velkomne.
TALETID : J.R.R. Tolkien – manden, magien og myterne
For 85 år siden
19. juli 1937: Arbejdsløs mand klatrer op på Rådhustårnets spir
Tidlig morgen klatrede Espen Holger Andersen op på Rådhustårnets spir, og videre op til vejrhanen, hvor han anbragte en rød fane med teksten “For arbejder, brød og frihed”. Herefter satte han sig på guldkronen under vejrhanen.
Manden blev observeret fra Rådhuspladsen lidt i otte og politiet blev underrettet. “Nogle Betjente gik nu saa højt op i Taarnet indvendigt, som det var muligt. Gennem en Luge begyndte en Politibetjent at raabe op til “Fluemennesket” , der var kravlet ned paa Taarnets store Guldkrone, men det var ikke muligt at bevæge ham til at komme ned.” skrev Kjøbenhavns Amts Avis i artiklen “Klatret op på Raadhustaarnets Spir og plantet den røde Fane” (20. juli 1937).
Flere tusinde mennesker samlede sig på Rådhuspladsen for at følge den spontane aktion. Politiet kunne ikke overtale demonstranten til at komme ned, men efter at have spist sin medbragte madpakke, kravlende Espen ved ti-tiden ned og overgav sig til ordensmagten, hvorpå han blev anholdt.
Espen Holger Andersen havde tidligere været specialarbejder men var blevet skadet og havde fået en klumpfod – og var nu arbejdsløs.
“Han var ikke klatret op i Taarnet for at lave nogen politisk Demonstration, men for som et sidste Forsøg paa at faa Arbejde, at henlede Folks Opmærksomhed paa sin Person!” skrev Arbejderbladet i artiklen “Akrobatik i Raadhusets Vejrhane!” (20. juli 1937).
Danmark bliver moderne : 1900-1950
Søhelte på vilde veje
Heltene bag gadenavnene
Lydfortællingerne “Søhelte på Vilde Veje” har et års jubilæum.
I det sidste år har Københavns Biblioteker haft en podcast-serie, der fortæller historier om søheltene, der har fået opkaldt københavnske gadenavne efter sig.
Fortællingerne er skabt til børn i de små skoleklasser, men kan og bør høres af forældrene og bedsteforældrene også. Helst sammen med børnene, så de voksne kan tale om de fantastiske fortællinger fra Danmarkshistorien.
Der er fortællingen om Esbern Snare, der redder sine brødre Valdemar og Absalon efter blodgildet i Roskilde, om Willemoes der var venner med Grundtvig og Peder Skram, der altid var ude på skrammer.
I alt er det blevet til 14 fortællinger om søheltene bag de københavnske vejnavne. Alle fortællinger er skrevet og indtalt af Claus Vittus, der fik ideen til historierne fra den gamle bog ”Vore Søhelte” fra 1899, som er gået i arv igennem hans familie. Sammen med nyere bøger fra hylderne har han sammenskrevet små 15 minutters historier, som så er tilsat lyd og musik.
Selvfølgelig er der også historier om Tordenskjold, Niels Juel og Olfert Fischer.
Kender du appen “Biblioteket”?
En ny brugerundersøgelse viser, at brugerne af Københavns Biblioteker er glade for vores app ”Biblioteket”, men også, at mange desværre ikke ved at den findes.
Hvis du ikke har hørt om vores app ”Biblioteket”, så skulle du overveje at downloade den og gøre din brug af biblioteket nemmere. Forny, reserver og tjek lånerstatus med biblioteket lige ved hånden.
Appen kan også bruges som digitalt lånerkort eller til scan og lån af bøger.
Fra bibliotekets kælder
Københavns historie
Vi, der gerne læser en god bog om København (eller flere) er i år blevet forkælet med 8-bindsværket “København og Historien“.
Imellem 1980 og 1983 udgav Gyldendal 6-bindsværket “Københavns historie”. Der er løbet meget vand gennem havnen siden og arkæologerne fra Københavns Museum har omskrevet dele af byen historie. Det kan vi blandt andet takke de mange udgravninger i forbindelse med metro-byggeriet for.
Selv om det gør dele af Københavns historie til uopdaterede, gamle “sandheder”, så er 6-bindsværket stadig et af værker de er værd at kende og bruge tid på.
Det fjerde bind i værket dækker perioden fra 1830-1900. Om dette bind skrev Hans Andersen i Jyllands-Posten (17.11. 1982): “Dette fjerde bind af Københavns historie er spændende læsestof. Kulturelt og politisk dækker det en begivenhedsrig periode med så vidt forskellige aktører som H.C. Andersen og ægteparret Heiberg, socialisten Pio og igangsætteren Tietgen. (…) Beretningen går ofte ned i folketællingernes anonyme skarer og trækker det jævne København frem, men serverer også i store linier de skred i Danmarkshistorien, der er knyttet til hovedstaden, enten det er frihedsårenes Casino-møder eller marxismens første udenomsparlamentariske virksomhed.”
Københavns historie Bind 1, Indtil år 1600 : byen og borgen Havn Bind 2, 1600-1728 : residens- og hovedstad Bind 3, 1728-1830 : storhandelens by Bind 4, 1830-1900 : rammerne sprænges Bind 5, 1900-45 : under fælles ansvar Bind 6, Efter 1945 : kraftcenter og fristad
