Hvis du ser et udefinerbart flyvende og lysende objekt på himlen i København eller Valby her i første kvartal, primært om natten, skal du ikke blive bekymret. Det er hverken en forsinket julestjerne eller en UFO. Det er blot en af HOFORs droner, der bruges til at finde lækager i det fælles fjernvarmenet. Det oplyses i en pressemeddelelse.
HOFOR sender i første omgang droner i luften på det nordlige Østerbro, dele af det centrale Østerbro, dele af Indre By, dele af Vesterbro samt i dele af Valby for at finde utætheder på de mange fjernvarmerør under byens gader og haver. Det er planen, at overflyvningen af disse områder skal være afsluttet med udgangen af februar. Senere følger andre områder.
Rør fra Rom og retur
Der løber ca. 3000 kilometer fjernvarmerør under København. Det er mange kilometer rør at holde øje med – ikke mindst, hvis der går hul et sted. Derfor har HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, taget en lidt utraditionel teknologi i brug i kampen for at finde utætheder og varmetab i rørene.
I december 2016 fløj HOFOR for første gang med droner. Dengang fandt man 44 lækager, som man fik analyseret og repareret. Siden har man overfløjet en tredjedel af byen hvert år.
Dronerne er udstyret med et varmesøgende kamera og tager kun termiske billeder, der viser, hvor der er unormalt høje temperaturer i undergrunden og derfor risiko for et varme- og vandtab fra fjernvarmerørene.
Til gavn for forbrugerne
Når HOFOR lægger nye fjernvarmerør, er en del af dem udstyret med alarmtråde, som er en forholdsvis ny teknologi, der kan registrere eventuelle lækager, men da flere af rørene under København er af ældre dato, findes denne mulighed ikke i disse rør. Med dronerne kan man hurtigt få et mere præcist overblik over, hvor der eventuelt er utætheder.
Sektionsleder i HOFOR, Bo Jensen Møller, er tilfreds med resultaterne fra de tidligere overflyvninger og tilføjer: “Det er rigtigt mange kilometer rør, vi skal overvåge og efterse for at finde eventuelle lækager eller utætheder. Mange af rørene løber også under folks haver. Hvis der går hul på et rør, kan det tage tid at lokalisere stedet præcist, og vi risikerer nogle gange at skulle grave op i et større område end nødvendigt. Det er både tidskrævende og dyrt,” fortæller han og uddyber: “Med hjælp fra dronerne får vi langt hurtigere et præcist overblik over, hvor der kan være utætheder, så vi kan få dem repareret. På den måde minimerer vi vores tab og kan bedre planlægge vedligehold af ledningsnettet. Alt sammen til gavn for både CO2-regnskabet og varmeregningerne,” siger Bo Jensen Møller.
Store krav til flyvetidspunkter
Derfor sender HOFOR i denne vinter og det tidlige forår dronerne i luften i store dele af København. Der er en række forhold, der skal være i orden for at få brugbare resultater, når man termograferer med droner. Det skal være koldt, og der må ikke være for meget vind, og asfalten må ikke være våd.
På HOFORs hjemmeside vil man løbende kunne holde sig orienteret om, hvornår de præcise flyvninger er planlagt.
Om dronerne
Der bliver fløjet med to droner. De flyver i 80-100 meters højde, og beboere tæt på vil muligvis kunne høre en svag brummen fra dem. Den største vejer 12 kg, hvoraf 3,5 kg er batterier. Den har en diameter på 165 cm fra propelspids til propelspids. Dronerne tager ingen almindelige billeder. De måler kun elektromagnetisk stråling i bølgelængderne 7,5 – 14 μm med en termisk sensor. Intensiteten omregnes til en faktisk temperatur. Hver temperatur tildeles en farve, og på den måde opstår termografibillederne.
Dronerne styres af Drone Systems for HOFOR. Der skal to personer til at styre dem og udføre termograferingen.
