Påsken er lige om hjørnet, og det er tid til at samle familien og skabe minder sammen. Men hvordan fanger man opmærksomheden hos familiens unge og digitalt indfødte?

Pressefoto

Ifølge en trendanalyse fra Dansk Storbysturisme bør fremtidens kulturoplevelser i større grad bygge bro mellem den digitale og fysiske verden1. Måske er det netop denne kombination, der er nøglen til at fange interessen hos Generation Z og Alpha.

Faktisk har flere og flere kulturtilbud allerede taget denne udfordring op. Et eksempel på en familievenlig kulturoplevelse, der kombinerer den fysiske og digitale verden er:

Museum of Illusions – her kan besøgende gå på opdagelse i museet +70 interaktive installationer. På turen rundt omkring i museet spiller mobilens kamera en særlig rolle, da kameraet ofte afslører illusionerne og giver anledning til grin, når man ser sig selv som centrum i de optiske illusioner.

Hvor? Frederiksberggade 24, 1459 København

Andre digitale/fysiske oplevelser for hele familien:

Limitless virtual reality: Prøv på egen krop, hvordan det er at træde ind i en helt ny og anderledes digital verden.

Hvor? Nørregade 36, 1165 København K

Digital skattejagt: Lav en digital skattejagt ved hjælp af QR-koder. Send børnene på eventyr i lokalområdet for at finde „digitale påskeæg‟. Her er Google og YouTube dine venner til at komme i gang!

Wonderful Copenhagen