“Et lille kræ” – et af københavnerlitteraturens hovedværker
På sporet af byens kulturhistoriske steder: Da Tom Kristensen fældede dom over Martin Andersen Nexøs selvbiografi, der udkom i fire bind op gennem 1930’erne, kaldte han det ”[…] et Værk, der staar fuldt ud paa Højde med ”Pelle Erobreren”. Kristensen dristede sig ligefrem til at kalde Nexøs bedrift for et af de vigtigste danske værker skrevet i trediverne.
Men der er i grunden intet dristigt over Kristensens udsagn, Nexøs erindringer hører nemlig til blandt hovedværkerne i forfatterskabet. Ikke mindst første bind ”Et lille Kræ” (1932), der handler om familien Andersens kamp for overlevelse på Østerbro i 1870’erne. Det er en gribende bog, hvorfra syner af et gammelt København vokser frem fra værkets mange levende beskrivelser.
Læs: “Et lille kræ” – et af københavnerlitteraturens hovedværker
Den rockende og rullende ungdomsterror
Podcast: Musikken er rædselsfuld og de unge går amok på gader og stræder, slås med politiet, siger deres forældre imod – og tænker helt åbenlyst på sex!
Psykiatere kalder Rock ’n’ roll en smitsom sygdom, musikkritikere jamrer sig over den nye musikform, der holder teenagere tryllebundne og pisker stemningen i koncertsalene op til nye emotionelle højder. Højder, der ofte giver sig udslag i masse-hysteri, hvor de unge mennesker springer op på scenen og river tøjet af orkestrets medlemmer.
Læs: Den rockende og rullende ungdomsterror i 1950’erne
Søren Mentz anbefaler
Boganbefaling: Historieklubben På Amager markerede 500-året for hollænderforbindelsen til Amager med et arrangement med Søren Mentz, Museumsleder på Museum Amager.
Med udgangspunkt i sin bog Portræt af et lokalsamfund: fra amagerdragt til røvgevir fortalte Søren Mentz om denne så vigtige del af Amagers historie.
Efterfølgende spurgte Bag om København ind til hans yndlingsbøger om København.
Pilestræde
En gade i Indre By: Pilestræde er nok mest kendt for at huse Berlingske Media A/S. Men det er absolut ikke det eneste gaden har at byde på.
Her er fine forretninger og spisesteder. Du kan blive klædt på hos HANSEN, få håret sat hos Synne Coiffure og spise smørrebrød i Restaurant Pilekælderen.
Pilestræde har navn efter den for længst forsvunden gård Pilegården. Strækningen mellem Møntergade og Landemærket hed frem til 1881 Springgade. Springgade havde navn efter byens avlsgård, hvor byens tyre og hingste var opstaldede.
Dronning Margrethe – 50 år på tronen
Bogliste: “Vi har ingen tradition for abdikation i Danmark. At være dronning, det er man for livet. Det er en livsopgave. Sådan har det været opfattet i alle de år, Danmark har været et kongerige. Og sådan mener jeg, det bør være.” Den 14. januar er det 50 år siden, at Dronning Margrethe blev udråbt til dronning.
Læs: Dronning Margrethe – 50 år på tronen
Fra bibliotekets kælder
Boliger og bordeller
Læge og forfatter Grethe Hartmann (1910-1976) udgav i 1949 “Boliger og bordeller” med undertitlen “Oversigt over prostitutionens former og tilholdssteder i København til forskellige tider”. I 1967 udkom bogen i en nybearbejdet og nyillustreret udgave.
I “Kulturhistorie for lukkede døre” i Aalborg Amtstidende (8. november 1967) skrev anmelderen: “Dr. med. Grethe Hartmann tager håndfast om nælden og betragter prostitutionen, verdens ældste erhverv, som ligestillet med andre erhverv og beviser med legende, vel underbygget lethed, at “glædespiger” eksisterer i kraft af det behov, den officielle moral fremskaffer. Mange af de oplysninger, hun har støvet op i de 51 numre af Københavns gamle krøniker i sin litteraturhenvisning bagi er saa haandfaste i deres enfoldighed, at det egentlig nedværdigede og sørgelige emne ikke kan kaldes melankolsk læsning, tværtimod.”
Førsteudgaven blev også omtalt i pressen og Lolland-Falsters Stifts-Tidende skrev i artiklen “”Massagekliniker”, tvivlsomme Hoteller og Gadens løse Fugle i København” (10. januar 1949): “Med sine Skildringer af baade sociale Forudsætninger, Hovedstadens arkitektoniske Muligheder for lyssky Elementers Tilhold og Variationerne i Erhvervets Udøvelse har Bogen Bud til mange, baade alle dem, som interesserer sig for Historien og i Udviklingen, for Kriminologer og Medicinalhistorikere. Den fortæller om de Vrangsider, der findes, og som man ellers ikke kommer paa nærmere Hold, og den afslører, hvorfor “de føjelige Piger”, som Grethe Hartmann ironisk kalder dem, har Tilbøjelighed til at holde til i de samme Kvarterer.”
Boliger og bordeller af Grethe Hartmann (2. udgaven)
Fra læser til læser
Tove Petersen fra Hørsholm var den ene af de heldige vindere, som vandt et eksemplar af bogen Stamsteder.
På Bag om Københavns opfordring til at anbefale en københavnerbog pegede Tove på “Københavnerglimt – en kalejdoskopisk odyssé” af Allan Mylius Thomsen.
– “Den giver for mig netop et glimt af København fra “Havn” til den by, vi har i dag. Så god at hive op af rygsækken, når vi lige står i indre by i de gamle stræder eller ser på havnen og undrer os over den landvinding, der er sket. Lynhurtig gennemgang af byens udvikling og historie og god til enkeltstående historier, når gæster skal vises rundt i København.”
Om præmien “Stamsteder” siger Tove:
– “Bogen Stamsteder er virkelig en præmie i dobbelt forstand. Jeg fik den bakset hjem til Hørsholm (bogen vejer næsten 4 kg). Den dag fik vi uanmeldte gæster, der fandt bogen på sofabordet. Bogen blev hurtigt åbnet, og så var der ingen vej tilbage: “Ej kan du huske Cafe Halvvejen, er der noget om værtshusene i Sydhavnen, hvad med Frederiksberg!” Sådan fortsatte det! Det endte med, at vores stue lignede et værtshus! Gæsterne måtte jo serviceres. Det blev en lang og dejlig aften, hvor vi stiftede bekendtskab med hinandens mere eller mindre glemte værtshuse og samtidigt fik et andet syn på ordet værtshus.”
Københavnerglimt : en kalejdoskopisk odyssé gennem Københavns historie
Urtid på Hovedbiblioteket
Oplev den populære forfatter Jeanette Varberg fortælle om urtiden og vores fælles forhistorie.
Jeanette Varberg formidler vores forhistorie så stenalderbonden, vikingernes togter og verdenshistoriens store epidemier står lyslevende for vores blik.
Gennem arkæologi og historie er vi kommet tættere på vores egen urtid – og de seneste årtiers naturvidenskabelige forskning har på mange måder revolutioneret vores viden om fortiden.
Månedens forfatter: Jeanette Varberg, 25. januar
For 100 år siden
21. januar 1922: Frederik Bajer dør
Fredrik Bajer (1837-1922) er den eneste dansker der har modtaget Nobels fredspris.
Sammen med hustruen Mathilde Bajer var Frederik medstifter af Dansk Kvindesamfund i 1871. Ud over kvindesagsforkæmper var han pacifist og meget aktiv i fredssagen.
Over døren på Korsgade 56 på Nørrebro er der opsat en mindetavle for Matilde og Frederik Bajer. Tavlen blev opsat i 2018 af Andelsforeningen Pedersen Bøghs Gaard der vil “huske historien og hædre ægteparret Bajer, som i dén grad dedikerede deres liv til at skabe forandring til det bedre for de mange”.
Fredrik og Matilde : kvindebevægelsens og fredsbevægelsens pionerer af Ole Mortensøn
Livserindringer af Fredrik Bajer
Du modtager dette nyhedsbrev på redaktion@dit-vesterbro.dk fordi du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev.
r
